Spirit of '45, The

InstruktionKen Loach

MedvirkendeWinston Churchill, Tony Benn

Længde94 min

GenreDokumentar

IMDbVis på IMDb

I biografen21/11/2013


Anmeldelse

Spirit of ’45, The

2 6
The Spirit of ensidig og irrelevant historiefortælling

Den engelske instruktør Ken Loach har alle dage været den lille mands forsvarer. Det er der kommet masser af gode, socialrealistiske film ud af, hvor man ikke er i tvivl om, hvor sympatien ligger. I fiktionsfilm kan det fungere rigtig godt at trække linjen mellem de gode og de onde så skarpt op. Når det overføres til dokumentarformatet, bliver en så ensidig fremstilling imidlertid et problem. Et stort problem!

Kort efter enden på 2. Verdenskrig kom Labour-partiet til magten i Storbritannien for første gang i 14 år med den klare målsætning, at en ny efterkrigstid ikke skulle have samme fattige og forarmende resultat som efter 1. Verdenskrig. Derfor begyndte den nye regering en omfattende nationalisering af den britiske infrastruktur og forsyningsindustri. Jernbaner, kulminer og elektricitet blev underlagt statslig kontrol, og de arbejdere, der før var blevet undertrykt af skruppelløse pengemænd, fik nu pludselig indflydelse på deres egne arbejdsvilkår. Samtidig blev National Health Service oprettet med gratis eller i hvert fald billigere lægebehandling til følge.

Og alt var godt. I hvert fald hvis man skal tage denne films budskab for pålydende. Ken Loach har selv udtalt, at filmen er som at høre historien blive genfortalt – bare med billeder på. Kun afbrudt af smalfilmsoptagelser fra tredivernes og efterkrigstidens England og citater fra Labours daværende partiprogram består filmen da også af stillestående talking heads-interviews med en lang række pensionerede minearbejdere, sygeplejersker, læger, skomagere og enkelte yngre økonomer, som alle fortæller om, hvor hårdt livet var under depressionen, og hvor fantastisk det hele blev, da Labour fik sat skik på nationen. Filmen er klinisk renset for argumenter eller udtalelser, der kan få Labour til at fremstå som andet end det godes beskytter og de konservative som andet end rendyrket ondskab.

Først 70 minutter inde i filmen kommer en Labour-modstander til orde. Og det er såmænd den efterhånden universielt forhadte – ikke mindst af Ken Loach selv – Margaret Thatcher. Hun får lov til at fyre et par bevingede ord af ude foran Downing Street 10, mens der bliver buet af hende i baggrunden. Det er så skævvredent, at selv Michael Moore ville finde det utroværdigt. Selv med mit mest socialt indignerede filter monteret bliver det for meget i længden. Det er synd, for det kunne have været en god historie, hvis der havde været mere ligevægt i fortællingen.

Men i det mindste får filmen slået sin pointe fast. Socialisme er godt, og liberalisme er noget, Fanden har skabt. I hvert fald i Storbritannien. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har nogen idé om, hvordan livet var på samme tid i Danmark, men jeg tror ikke, at det britiske samfund, som det fremstår i “The Spirit of ’45”, helt kan sammenlignes med det samtidige danske. Og her ligger filmens andet store problem ud over dens ekstremt ensidige fokus: Hvad har den af relevans for et dansk biografpublikum?

For det engelske publikum kan filmen sagtens være relevant, da den netop kan være med til at sætte billeder på de historier, som de har fået fortalt af deres forældre eller bedsteforældre. Socialdemokraterne, som er Labours søsterparti i Danmark, var ganske vist også her i landet afgørende for opbygningen af vores velfærdssamfund i ca. samme periode, men overgangen var her snarere fra landbrug end fra industri. Det er bare ikke den samme historie. Ken Loach er en kendt og elsket instruktør, men hans seneste film kunne godt have sprunget de danske biografer over.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

En levende og vedkommende dokumentar om hvordan ånden fra 1945 – som skabte sammenhold og holdt Storbritannien oppe i krigsårene også skabte en vision om et mere retfærdigt, forenet samfund baseret på solidaritet, optimisme og troen på at man sammen kan udrette store ting… Aldrig mere skulle fattigdom, arbejdsløshed og fascisme få lov til at ødelægge samfundet. Instruktør Ken Loach har brugt historiske filmklip fra Englands nationale arkiv sammen med lydoptagelser og nutidige interviews, nøje udvalgte for at skabe en mangfoldig og rørende politisk og social beretning.