Spirit of ’45, The
Udgivet 19. nov 2013 | Af: Outbound Sith | Set i biografen
Den engelske instruktør Ken Loach har alle dage været den lille mands forsvarer. Det er der kommet masser af gode, socialrealistiske film ud af, hvor man ikke er i tvivl om, hvor sympatien ligger. I fiktionsfilm kan det fungere rigtig godt at trække linjen mellem de gode og de onde så skarpt op. Når det overføres til dokumentarformatet, bliver en så ensidig fremstilling imidlertid et problem. Et stort problem!
Og alt var godt. I hvert fald hvis man skal tage denne films budskab for pålydende. Ken Loach har selv udtalt, at filmen er som at høre historien blive genfortalt – bare med billeder på. Kun afbrudt af smalfilmsoptagelser fra tredivernes og efterkrigstidens England og citater fra Labours daværende partiprogram består filmen da også af stillestående talking heads-interviews med en lang række pensionerede minearbejdere, sygeplejersker, læger, skomagere og enkelte yngre økonomer, som alle fortæller om, hvor hårdt livet var under depressionen, og hvor fantastisk det hele blev, da Labour fik sat skik på nationen. Filmen er klinisk renset for argumenter eller udtalelser, der kan få Labour til at fremstå som andet end det godes beskytter og de konservative som andet end rendyrket ondskab.
Men i det mindste får filmen slået sin pointe fast. Socialisme er godt, og liberalisme er noget, Fanden har skabt. I hvert fald i Storbritannien. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har nogen idé om, hvordan livet var på samme tid i Danmark, men jeg tror ikke, at det britiske samfund, som det fremstår i “The Spirit of ’45”, helt kan sammenlignes med det samtidige danske. Og her ligger filmens andet store problem ud over dens ekstremt ensidige fokus: Hvad har den af relevans for et dansk biografpublikum?
For det engelske publikum kan filmen sagtens være relevant, da den netop kan være med til at sætte billeder på de historier, som de har fået fortalt af deres forældre eller bedsteforældre. Socialdemokraterne, som er Labours søsterparti i Danmark, var ganske vist også her i landet afgørende for opbygningen af vores velfærdssamfund i ca. samme periode, men overgangen var her snarere fra landbrug end fra industri. Det er bare ikke den samme historie. Ken Loach er en kendt og elsket instruktør, men hans seneste film kunne godt have sprunget de danske biografer over.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet