Fox 2000 har sammen med Regency Enterprises købt New York Times journalisten Alex Berensons kommende roman “The Faithful Spy”.
Filmen beskrives som en thriller i stil med “No Way Out” fra 1987, og handler om en amerikansk efterretningsofficer, der infiltrerer den internationale terrorismes mørke verden.
”Det er en klassisk undercover historie om hvad der sker med folk, der er under dække i flere år, og må udsættes for meget stress. Vi tror det er en måde at bygge en thriller omkring en præstation,” udtaler producer Doug Wick.