Mark Millar, der er manden bag tegneserien “Wanted”, som snart rammer biograferne i en actionfyldt filmatisering med Angelina Jolie og James McAvoy i hovedrollerne, vil snart også kunne se sit nyeste tegneserieprojekt filmatiseret.
Millars “Kick-Ass”, der har tegninger af John Romita Jr., udkom første gang i februar i år, men allerede i december 2007 blev aftalen om filmprojektet indgået. Millar fortæller til Comic Book Resources, at optagelserne går i gang til august, og at der er to store skuespillernavne tilknyttet.
“Kick-Ass” omhandler en 16-årig knægt, der elsker tegneserier. En dag beslutter han sig for at efterligne sine idoler fra de kulørte sider – han vil være verdens første ægte superhelt og bekæmpe kriminalitet.
#1 Kruse 16 år siden
#2 filmz-UDollar A.K.A. Nino 16 år siden