Walt Disneys drømmeprojekt skulle have været en kombination af animation og live action – men det er ikke det eneste specielle ved idéen.
Historien om animationsmediets store gennembrud er fyldt med tekniske genistreger, men bag kulisserne i 1940’erne rasede et drama, der kunne have ændret filmhistorien for altid.
Walt Disney drømte nemlig om at skabe en hybridfilm, der skulle blande virkelige skuespillere med tegnede figurer længe før, verden mødte Mary Poppins.
Projektet bar arbejdstitlen The Life of Hans Christian Andersen, og planen var at forene de to største giganter i Hollywood, Disney og MGM, om en biografisk fortælling om den danske digter.
Men trods storslåede planer og fælles ambitioner endte samarbejdet som en af branchens mest berømte vaskere, da krig, strejker og kreative skænderier spændte ben for den lille nattergal.
Fra Odense til Hollywood
Ideen opstod allerede i 1937, kort før premieren på Snehvide og de syv dværge. Walt Disney havde et godt øje til de danske eventyr, men han var ikke alene om interessen.
Samuel Goldwyn fra MGM havde nemlig allerede registreret rettighederne til titlen, hvilket førte til et historisk håndtryk i 1940. Aftalen var simpel på papiret: MGM skulle filme de biografiske scener med rigtige skuespillere, mens Disney-studiet skulle væve animationssekvenser af de mest berømte eventyr ind i handlingen.
Tegnere som den danske illustrator Kay Nielsen og Bill Peet gik i gang med at skabe storyboards til klassikere som Den lille Havfrue og Den standhaftige Tinsoldat, der efterlod MGM-folkene målløse af begejstring.
Konflikter i kontorerne og på slagmarken
Samarbejdet kørte dog hurtigt af sporet, da de to filmstudier ikke kunne blive enige om, hvordan H.C. Andersen skulle fremstilles. MGM ønskede en realistisk skildring, mens Disney, tro mod sin stil, insisterede på en mere elskværdig og karikeret version af digteren.
Samtidig ramte virkeligheden hårdt hos Disney-studiet. Dyre produktioner som Pinocchio og Fantasia skuffede ved billetlugerne, og det internationale marked var lukket på grund af Anden Verdenskrig. Da de ansatte i 1941 desuden gik i en fem måneder lang strejke, måtte Walt Disney opgive de dyre prestigeprojekter til fordel for militære instruktionsfilm og propaganda som Der Fuehrer’s Face.
Samuel Goldwyn nægtede dog at give slip på drømmen om den danske eventyrkonge. Selvom partnerskabet med Disney døde ud, endte han med at producere musicalen Hans Christian Andersen i 1952 med Danny Kaye i hovedrollen. Filmen mindede i sin struktur meget om det oprindelige koncept, dog med dansescener i stedet for Disneys planlagte animationer.
Det ironiske punktum for hele sagen kom mange årtier senere, da teknologien endelig indhentede Walts visioner. Den seneste udgave af Den lille Havfrue med Halle Bailey formår i dag at integrere animerede figurer og levende billeder så gnidningsfrit, at cirklen for H.C. Andersen-projektet fra 1940 endelig føles sluttet.
