Vi vil i redaktionen her på filmz.dk ønske alle vores brugere et godt nytår.

Filmåret 2005 bød på en masse gode og varierede filmoplevelser. Tegneseriefilmatiseringerne viste atter engang at have bidt sig fast i Hollywood, med film som “Batman Begins”, “A History of Violence” og “Sin City”. George Lucas afrundede filmhistoriens mest succesrige filmserie, Pinot Noir-salget steg efter “Sideways”, Steven Spielberg gik i intergalaktisk krig og tyskerne tog hul på krigstraumet med “Der Untergang”.

På vores side af andedammen blev 2005 et rekordår, idet der ikke er blevet solgt så mange billetter siden 1984. Omkring 4 mio. billetter er i årets løb blevet langet over billetlugerne, og de store sællerter var især “Far til fire – gi’r aldrig op”, “Nynne”, Per Flys “Drabet” og Danmarks Oscarkandidat – “Adams æbler”. Men det danske filmår bød også på et par overraskende publikumsfiaskoer. Umiddelbart ‘sikre’ film som Thomas Vinterbergs “Dear Wendy”, Lars von Triers “Manderlay” og Nicolas Winding Refns “Pusher III” formåede ikke at trække mange folk ind i biografens mørke.

I den kommende filmår vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med en række interessante filmbekendtskaber. Spielberg skaber kontroverser med “Munich”, tegneseriefilmatiseringerne lever videre med “Superman Returns”, “V for Vendetta” og “X-Men 3”. Tom Cruise vender tilbage i en tredje “Mission Impossible” film, Johnny Depp tager atter pirathatten på i den kommende “Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” og Daniel Craig prøver at løfte den tunge Bond-arv med “Casino Royale”. Tom Hanks spiller hovedrollen i filmatiseringen af en af nyere tids mest populære romaner, “Da Vinci mysteriet”, og M. Night Shyamalan væver atter en mystisk fortælling sammen i “Lady in the Water”.

På gensyn i 2006.



Vis kommentarer (56)
Gravatar

#21 Yoda 18 år siden

Også et godt nytår fra mig til alle jer filmz'er
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#22 vapor 18 år siden

Gå aldrig tilbage til en fuser! Så fat det dog!

Godt Nytår til alle filmz.dk nørder. :)

Det er idag den sidste dag i år 2005
Gravatar

#23 Confused101 18 år siden

Godt nytår og må jeres tømmermænd være barmhjertige...har lige kørt 7 flasker sprut ned til en kammerat. Så mine bliver grufulde.
Gravatar

#24 filmz-Scarface 18 år siden

Godt nytår og tak for alle de mange gode film i 2005! :)
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#25 NightHawk 18 år siden

Godt nytår, til alle jer tossede Filmz-nørder :) og pas nu på med de kanonslag, alle sku jo gerne være i go behold til et nyt fantastisk film-år og diskusioner på Filmz.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#26 nakalay 18 år siden

Intet fyrværkeri til mig - til gengæld er det temmeligt plausibelt, at jeg roder mig ud i noget a la en akut udpumpning. :)

Godt nytår.
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#27 zombieman 18 år siden

#26 jeg mener det samme
Lick my plate you dog dick
Gravatar

#28 nakalay 18 år siden

#27 Du' en vis mand.
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#29 filmz-Don Drift 18 år siden

#28 jeg er enig med dig...
"Sideways, all days!"
Gravatar

#30 Bardoboy 18 år siden

Godt nytår til alle.. :)
Tror ikke 06 bliver lige så vildt et film år som 05, men der kommer selvfølgelig nogle film man skal ind og se..

Pas godt på jer selv, folk skulle helst ikke miste nogle finger så de ikke kan kommentere her inde.. ;)

Skriv ny kommentar: