Filmz kan over de næste fem uger eksklusivt bringe en række nye teaser-trailere til fem nye afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, hvor det måske er muligt at få et tidligt kig på fremtidens Lars Von Trier, Thomas Vinterberg eller Susanne Bier.

Den første af disse film er Milad Alamis “Intet kan røre mig”, der omhandler den unge outsider Katrine (Coco Hjardemaal). Hun går på et lille provinsgymnasium, som en tilfældig vinterdag rystes af en tragisk massakre. Katrine overlever og ser som den eneste, hvem gerningsmanden er.

Filmens producer Stinna Lassen og instruktør Milad Alami fortæller, at flere sjællandske rektorer valgte at boykotte produktionen af filmen, mens andre delte instruktørens overbevisning om, at filmen belyser et meget vigtigt emne, der bør blive debatteret i stedet for ignoreret.

“Intet kan røre mig” kan ses i udvalgte biografer i juni samt på DR i løbet af efteråret.

Teaser-traileren kan ses i videoen herunder.

Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 JannikAnd 13 år siden

#8 - Med prædikatet "verdens bedste filmskole" må man forvente langt mere, end hvad tilfældet har været i de sidste mange år. Siden årtusindskiftet er det kun Christoffer Boe og Nikolaj Arcel, der har gjort sig til kende. Det er ikke godt nok.

Tidligere har Filmskolen næsten haft monopol på talentudspringet i det ganske, danske land. Men det er totalt forandret nu, og nu må unge, kreative filmmagere næsten undgå Filmskolen for at bevare deres egne visioner.
Gravatar

#12 Nofx9 13 år siden

fed teaser!!
Gravatar

#13 TheEnd 13 år siden

Det er den forkerte måde at skabe opmærksomhed på på problemet. Jeg personligt vil boykotte denne film!
A bottle! Don't bother.

Skriv ny kommentar: