WarnerMedias streaming-konkurrent til Disney Plus og Netflix er nu gået i luften.

Filmz har fået adgang til den nye, store amerikanske streaming-tjenenste – HBO Max – der i dag er åbnet i USA.

HBO Max er ikke kun indholdet fra HBO Nordic, men også film og serier fra Warner Bros., New Line, DC, CNN, TNT, TBS, truTV, Turner Classic Movies, Cartoon Network, Adult Swim, Crunchyroll, Rooster Teeth og Looney Tunes. Desuden byder HBO Max på en række eksklusive Originals.

I første omgang er der dog kun seks Originals på HBO Max.

Her er det største trækplaster i første omgang “Love Life” med den Oscar-nominerede Anna Kendrick, som er hovedpersonen i den romantiske serie, der udkommer i 10 afsnit i den første sæson. De første tre afsnit er nu tilgængelige på tjenesten.

Flere Originals er dog på vej henover sommeren, heriblandt den første Originals-film – læs om det her.

Menuen er både inddelt efter genre, men også efter de største brands på HBO Max.

Her kan man finde alle HBO-serierne under ‘HBO’, ligesom de japanske Studio Ghibli-film har en egen menu – det samme gælder “Rick and Morty”-kanalen Adult Swim.

Særligt DC-sektionen er en stærk tilføjelse til HBO Max.

Her er de nyeste DC-film som “Joker” og “Aquaman” sammen med andre mere klassiske DC-fortællinger – ikke mindst DCEU-filmene.

Hertil kommer en ventet tilføjelse i 2021, hvor HBO Max giver eksklusiv premiere på Zack Snyders udgave af “Justice League” – læs nærmere om det projekt her.

Derudover er der de mange biograftitler fra Warner Bros., heriblandt alle Harry Potter-filmene – se den komplette filmliste på 611 titler her.

Sidst, men ikke mindst, er der alle afsnit af komedie-serien “Friends”, der endda får endnu et afsnit senere på året – læs om det her.

Læs også ‘Alt om HBO Max‘.

HBO Max kommer efter planen til Danmark i 2021.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 hafn 3 år siden

Hvordan er bitraten ?
Synes billede kvalitet på hbo nordic er i den dårlige ende, håber Max bliver max på bitraten :)
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 3 år siden

#1 3x højere end Nordic.
Gravatar

#3 Lauzzy81 3 år siden

Så dropper de vel HBO Nordic?? Kan ikke se pointen med 2 streamning tjenester fra HBO, hvis ALT indholder fra Nordic alligevel ryger med over?

Skriv ny kommentar: