Marvels tegneserieuniverser har siden det nye århundrede fundet betydelig succes på det store lærred. Faktisk er Stan Lees ikoniske helte blevet så populære, at Marvel Studios i 2008 selv begyndte at producere spillefilm, der tilsammen udgør et samlet univers og historiens tredjebedst sælgende film-franchise.
Men hvilke er egentlig de bedste film, der er kommet ud af Marvel-universet? Hvilke er dine favoritter? I anledningen af studiets seneste udgivelse, “Captain America: The Winter Soldier”, får du her Filmz’ bud på de fem bedste film baseret på Marvel-materiale.
Følg linket nedenfor og find ud af, hvilke fem film der er på listen, og hvilken som er nr. 1 i denne uges Filmz-toppen.
Læs artiklen ‘Filmz-toppen: De bedste Marvel-filmatiseringer'
#101 Batsy 10 år siden
Driver Versus Ispep; i katteform
Kyllingbenet og Fridag må være kragene lol
#102 SublimeKen 10 år siden
Hvis det er tilfældet for dig, tror jeg desværre jeg må meddelle dig at det er mere sandsynligt at du bare generelt er blank.
#103 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#104 BN 10 år siden
Ha-di-haha-ho ....
Nu er det ikke bare deres almene karaktertræk, jeg sigter med "personernes forskelle og karakteristika", men deres forskellige baggrund/oprindelse (hvordan de er blevet superhelte det, der har gjort dem til det de er, og under hvilke omstændigheder det er sket - de problemer dette er forbundet med - hvad de hidtil har oplevet - deres dagligdag, deres relationer).
Det er hævet over diskussion, at man ikke kender disse superheltes oprindelse eller baggrund, hvis man ikke har set Thor, Captain America, Iron-Man og Hulks egne film (eller måske læst tegneserierne). Man kender ikke deres styrker og svagheder, eller deres relationer. F.eks. ved man ikke, at Captain America er fra 1940'erne, og at han oprindelig var soldat i hæren. Og man ved ikke at Iron-Man aka Stark er en alkohol-glad millionær, som fik en mission her i livet p.g.a. nogle oplevelser under et fangenskab ... o.s.v.
Vi bliver i Avengers-filmen uden videre kastet midt ind i en konflikt mellem Loki og S.H.I.E.L.D., og superheltene dukker op ud af den blå luft som nogle, vi bare forventes at kende i forvejen. At de har nogle samtaler indbyrdes og at der i disse samtaler hentydes til forsvindende få og uklare detaljer omkring et par af superheltenes oprindelse og baggrund, er altså for lidt, at de - for den udenforstående - kan fremstå som andet end nogle skabelon-agtige, blanke figurer.
#105 Lord Beef Jerky 10 år siden
Udover det synes jeg det er en besynderlig kritik. Filmen kan sagtens stå på egne ben uden diverse oprindelseshistorier. Jeg kender da flere, der har set den, uden at se de andre film, og de havde altså ingen problemer med det. Jeg vil dog give dig ret i, at det optimale udbytte opnås ved at have set de tidligere film, men eftersom vi netop har med klichetunge film at gøre her, kan man godt gætte sig til de væsentlige detaljer... præcis ligesom hvis man ser Star Trek fra 2009 uden at have set de andre eller X-Men First Class for den sags skyld (eller endda diverse direkte fortsættelser som X-Men 2, Spider-Man 2 osv.). Naturligvis findes der mennesker, der ikke kan finde hoved og hale i film som disse uden at have set de tidligere film, men blandt mennesker under 60 der er blot nogenlunde filminteresserede, er antallet nok forsvindende lavt.
Ps. Det kan vel også sammenlignes med at se den første film i rækken - her får man også det optimale udbytte ved at kende til figuren i forvejen, og have læst tegneserierne f.eks., da der ofte hentydes til detaljer, som vil gå henover hovedet på dem, der ikke kender universet i forvejen. Men man kan jo sagtens se filmene uden kendskab. Sværere er det sgu ikke.
#106 BN 10 år siden
Et klimaks i en superhelte-film bør efter min mening indeholde spænding og faremomenter, i stedet for - som i tilfældet med 'The Avengers' - bare at ligne ren opvisning i superheltenes kunnen og i CGI-ødelæggelse.
Nej, han er højst okay, fordi han umiddelbart virker snu (hans snuhed er dog ikke imponerende, eftersom han jo tydeligvis slet ikke har gennemtænkt muligheden for, at The Avengers nemt kunne sætte en stopper for hans projekt.) Farlig eller karismatisk er han ikke. Thor hiver rundt med ham, og det samme gør Hulk.
Intet. Absolut intet. Der er kun noget galt med dem, når de sker i en sammenhæng, der er ikke er spor spændende.
#107 BN 10 år siden
Som sagt:
Den FULDE baggrundshistorie for Captain America nævnes ikke - den får man kun i hans egen film.
Det burde vel ikke være nødvendigt at minde om, at jeg taler om MIN oplevelse af og MIN subjektive mening om 'The Avengers'? Selvfølgelig findes der folk, der kan lide filmen. Men det gør jo ikke MIN oplevelse bedre. Filmens manglende selvstændige fundament skreg mig op i ansigtet og fik filmen til at føles hul og tom bag alle de mange flotte billeder og effekter, samt de skuespilstjerner, der medvirker.
Og jeg ønsker mig netop det OPTIMALE udbytte af en film. Men jeg troede, at 'The Avengers' godt kunne fungere uden at have set de tidligere film; ja, jeg troede, at der ville være taget højde for, at nogle seere ikke havde set dem. Men dér tog jeg altså fejl.
Jeg må dog konstatere, at selv hvis jeg vælger at se bort fra mit begrænsede kendskab/forhold til hovedpersonerne (jeg havde kun set de to Hulk-film og den første Iron-Man-film forud for 'The Avengers'), så fejler filmen stadig som følge af sit tynde plot, sin svage overskurk og sin mangel på spænding.
#108 Lord Beef Jerky 10 år siden
#109 BN 10 år siden
... Og hvad kan JEG bruge dét til?
Jeg så filmen med et åbent og fordomsfrit sind, og jeg følte mig såmænd også rimeligt underholdt mange steder i filmen. Men det er jo et faktum, at filmen ikke fungerer for mig af de årsager, jeg har nævnt. En film eller et stykke musik, som DU ikke kan se noget særligt i, bliver jo heller ikke til en bedre oplevelse for DIG, bare fordi du får at vide eller mindes om, at der findes tusinder af mennesker der kan lide filmen eller det pågældende musikstykke, vel?
Mener du seriøst, at det er "forkert", at filmen for mig ikke fungerer som en selvstændig film? Om det er rigtigt eller forkert, afhænger da af modtageren eller tilskueren. Mennesker reagerer ikke ens på alt, hvad de ser eller hører eller oplever.
Må jeg godt spørge, hvorfor det at man har en anden oplevelse af en film, potientielt er ensbetydende med, at man er "svagt tænkende" eller mangler "omløb i hovedet"???
#110 BN 10 år siden
Hvis man nu tager en film som 'The Dark Knight', så var alle godt klar over, at det var en fortsættelse til 'Batman Begins'. Og 'Spider-Man 2' blev også lanceret som efterfølgeren til 'Spider-Man'. Det var direkte fortsættelser ... Men 'Iron-Man', Hulk-filmene, 'Captain America' og 'Thor' var af hinanden uafhængige film, og det specielle ved 'The Avengers' er jo, at den ikke er en direkte fortsættelse til alle disse film, ligesom disse film heller ikke hænger sammen på samme måde f.eks. 'Spider-Man', 'Spider-Man 2' og Spider-Man 3'.