Årets CPH PIX-filmfestival er så småt ved at runde af, men før slutfløjtet mødte Filmz TV en række af personerne bag nogle af festivalprogrammets mest interessante film.

Den ene var Mike Stoklasa, som er manden bag de verdensberømte video-anmeldelser af George Lucas’ tre “Star Wars”-forgængere, som er blevet set utallige millioner gange på YouTube og andre hjemmesider.

Vi mødte den efterhånden legendariske komiker, som var i København for at introducere sin anmeldelse af “Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende”, som blev vist i sin fulde længde under festivalen. Det amerikanske multitalent var endda så venlig at anmelde Filmz TV!

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!



Vis kommentarer (64)
Gravatar

#51 Kruse 12 år siden

Åkepool (50) skrev:
Jeg mener, og det står selvfølgelig for egen regning, at det er smart (et mere bredspektret udtryk end trendy) at være på nakken af Lucas for enhver bevægelse han har foretaget sig, siden den originale trilogi.


Men mener du så også at de kun skriver disse ting for at være smarte, og at de altså ikke har et reelt had til de film? At de måske overdriver i deres retorik, kan ærligt talt ikke gøre mig det store. Det gør de vel på grund af deres kærlighed til de originale film, og det finder jeg helt forståeligt. Jeg ville ikke selv kalde dem for de værste makværk i filmhistorien, men istedet dårlige og middelmådige. Den bedste af de tre(III) ligger hos mig lige akkurat over middel på karakteren 6/10, hvorimod den dårligste(II) ligger til 3/10. De er ikke blandt de dårligste film jeg har set, men de ligger efter min mening så langt fra de gamle film i niveau, at jeg sagtens kan forstå at folk har et had til dem. Og som en sidenote, så skal du tænke på at mange af dem som kalder dem for de dårligste film nogensinde, ofte er de samme der på IMDb kun giver karakterene 10 og 1, og sådan vil det ofte også afspejle sig i deres retorik.

Jeg vil gerne medgive at det er blevet nemt at kritisere Lucas(han ligger jo som han selv har redt), men jeg kan slet ikke gå med på retorikken om at kritikken ofte kun er fordi at det skulle være "trendy" og smart. At de film og Lucas bliver kritiseret er efter min mening lige så lidt et "modefænomen", som det er at rose Nolans film.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#52 elsotho 12 år siden

Kruse@

Ifølge min optik, så har du ret langt hen ad vejen.

Det er bestemt ikke for at være "trendy" eller "smart" at jeg er lidt på tværs af Lucas, og hans nyeste starwars triologi. Jeg har altid elsket starwars og det univers der fulgte med, ligesom så mange andre. Forventningens glæde, da jeg dengang hørte, at der ville komme en fortsættelse af alle tiders bedste eventyr, har aldrig, hverken før eller efter, været så stor hos mig. Og det er jo lige der problemet opstår. Langt de fleste af dem der ikke bryder sig om de nyeste, er midaldrende fjolser som jeg, der har levet hele deres ungdom med de gamle. Jeg er ret sikker på at de fleste af os, havde håbet på at lidt af magien fra de gamle, ville fortsætte i de nye. I stedet virker det som om, der er tænkt mere på special effects, end på det at fortælle en god historie.
Jeg kan da også sagtens finde film der er dårligere end de tre omtalte, men disse tre var allerede på forhånd blevet udråbt til at blive klassikere, og det er netop derfor jeg tør gå så langt som til at kalde dem filmhistoriens største omgang makværk, for jeg tvivler på at der er findes film der har skuffet så meget som disse ....Det sku´vær´så godt og så´det faktisk skidt....
Gravatar

#53 Åkepool 12 år siden

Kruse (51) skrev:
Men mener du så også at de kun skriver disse ting for at være smarte, og at de altså ikke har et reelt had til de film?


Næ, de mener det nok når de skriver det. Jeg mener bare man lige skal stoppe og tænke sig om en ekstra gang, inden man udråber dem til noget som hvis de er helt ærlige, ikke kan stå inde for hvis de har set nok film.
Alene det at man kan hade en film finder jeg absurd, men det er nok bare mig.


Kruse (51) skrev:
At de måske overdriver i deres retorik, kan ærligt talt ikke gøre mig det store.


Men det irriterer mig lidt i længden, for hvorfor ikke sige det som det er, altså at man synes det er nogle lortefilm og ikke udråbe dem til det største makværk der er set, for så har man sgu ikke set nok film.


Kruse (51) skrev:
Den bedste af de tre(III) ligger hos mig lige akkurat over middel på karakteren 6/10, hvorimod den dårligste(II) ligger til 3/10.


Tja, der er det lidt anderledes hos mig, der har den dårligste 6/10 og den bedste 9/10. Det kan være der bliver justeret på de karakterer, når jeg forhåbentlig snart får dem genset.


Kruse (51) skrev:
så skal du tænke på at mange af dem som kalder dem for de dårligste film nogensinde, ofte er de samme der på IMDb kun giver karakterene 10 og 1, og sådan vil det ofte også afspejle sig i deres retorik.


Undskyld mig, men så er de sguda også nogle kvajpander, som fortjener endnu mere at jeg lige brokker mig lidt over dem.


elsotho (52) skrev:
Jeg har altid elsket starwars og det univers der fulgte med


Som jeg også har. Jeg er stor fan af den originale trilogi.


elsotho (52) skrev:
Langt de fleste af dem der ikke bryder sig om de nyeste, er midaldrende fjolser som jeg, der har levet hele deres ungdom med de gamle.


Og den kategori falder jeg også ind under, men det gør bare ikke, at uanset hvor lidt de nye film kunne leve op til de gamle, så vil jeg da ikke bare feje dem ind under gulvtæppet, bare af den grund.

Jeg vil lige tilføje, at det her IKKE er et bestillingsarbejde for BN, imens han holder sabbat fra Filmz ;)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#54 elsotho 12 år siden

Åkepool@

Hehe...nu er det ikke fordi jeg skriver så tit på filmz, at jeg helt er klar over hvem BN i virkeligheden er? Men ud fra denne tråd har jeg fået den opfattelse at han er filmz-hjemmesidens, egen selvbestaltede filmmessias..øhhh...filmkritiker, og at hans ord, i større eller mindre grad, vejer tungere end alle andres. Jeg er ikke klar over om han har en eller anden uddannelse inden for filmbranchen, som er med til at give ham den opfattelse af sig selv, eller ej?
Lige som han, så råber jeg højt herinde engang imellem, men det betyder ikke, at nogen af os dermed har ret. For mit vedkommende så vil jeg bare gerne dele min film-opfattelse med andre, og måske vise dem lyset, som jeg ser det.

At jeg har et "had" til enkelte film, betyder ikke at jeg ikke kan se disse film igen. "Hadet" (puha det er et stærk ord) er opstået fordi jeg føler et STORT svigt fra producentens side. Som jeg slutter med at skrive i den foregående post, så skulle slutproduktet fra filmmagerens hænder, i alle de tilfælde hvor jeg ender med et "had" til en film, have haft kult/klassiker-status fra dag ét, eller det er i hvert fald det som der bliver lagt op til.

Der er helt sikkert flere end dem jeg nævner her, men, Starwars 1-3, I am Legend, Kingdom of Heaven, Alexander, den nye Robin Hood og Indiana Jones 4 som den allerværste, Engle og Dæmoner, Australia, den danske udgave af Mænd der hader kvinder er alle film hvor jeg, mere eller mindre, er gået grædende ud fra biografen, da de på intet tidspunkt igennem filmen formåede at leve op til den hype, der var blevet skabt i medierne omkring dem. Det er i virkeligheden nok mest bedraget jeg ikke bryder mig om. Det bedrag jeg blev udsat for, da jeg igennem vildledende forfilm og dårlige filmanmeldelser, blev lokket ind biografens indre. Med et håb om episk storhed og en drøm om noget unikt, gik jeg derind, men et par timer senere kom jeg ud med bøjet nakke, og en bitter smag i munden.

Mike Stoklasa siger blandt andet i sin starwars anmeldelse "they can't be undone" og det er blandt andet det der er forfærdeligt med de nyeste SW-film. Forevigt ændrede George Lucas det univers jeg var kommet til at elske (ligesom han ødelagde Indiana Jones universet da han lavede nummer 4) på en utrolig negativ måde, og for det skal han bestemt ikke have positiv omtale.
Gravatar

#55 Åkepool 12 år siden

elsotho (54) skrev:
Hehe...nu er det ikke fordi jeg skriver så tit på filmz, at jeg helt er klar over hvem BN i virkeligheden er? Men ud fra denne tråd har jeg fået den opfattelse at han er filmz-hjemmesidens, egen selvbestaltede filmmessias..øhhh...filmkritiker, og at hans ord, i større eller mindre grad, vejer tungere end alle andres.


Hmm, det er ikke lige sådan jeg ser BN og det var ikke lige sådan jeg mente idet jeg blandede ham ind i det.
Han er bare en gut der holder enormt meget af de tre nyeste Star wars film og gerne gør opmærksom på det i diverse tråde.

Jeg har ikke helt samme kærlighed til de tre film, men kan se masser af kvalitet i dem anyway og ville bare lige nedlægge protest mod den evige nedskydning af dem.


elsotho (54) skrev:
Lige som han, så råber jeg højt herinde engang imellem, men det betyder ikke, at nogen af os dermed har ret.

Klart, der er ikke nogen der har mere ret end andre, når det kommer til filmsmag :)



elsotho (54) skrev:
"they can't be undone"


Hvilket i min verden ikke gør noget.
De gamle film mister ikke deres magi, fordi de nye måske ikke har samme kvalitet, selvom jeg mener at Episode III er den 3. bedste af de 6 film.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#56 Kruse 12 år siden

Åkepool (55) skrev:
De gamle film mister ikke deres magi, fordi de nye måske ikke har samme kvalitet, selvom jeg mener at Episode III er den 3. bedste af de 6 film.


Det er jo derfor at Lucas også ændrer i de gamle film, så deres niveau falder og kommer lidt tættere på de nye film :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#57 The Insider 12 år siden

#56, hehe, spot on! Og allerhelvedes desillusionerende. Har kun set filmene én gang hver især i HD og har på ingen måde lyst til at gense dem snarligt. Det er en helt vanvittig bedrift af Lucas.
War. War never changes.
Gravatar

#58 Åkepool 12 år siden

Kruse (56) skrev:
Det er jo derfor at Lucas også ændrer i de gamle film, så deres niveau falder og kommer lidt tættere på de nye film :)


Tja, det er så heller ikke noget jeg går og har ondt i visse kropsdele af ;)

Selvfølgelig kunne jeg godt undvære at der blev ændret i hvem der skød først, men at der kommer lidt federe effekter på når en planet/måne bliver sprunget i luften, det gør det kun federe for mig.

Jeg er heller ikke typen der sværger til lp fremfor cd, fordi det har en autentisk lyd.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#59 Kruse 12 år siden

Åkepool (58) skrev:
Selvfølgelig kunne jeg godt undvære at der blev ændret i hvem der skød først, men at der kommer lidt federe effekter på når en planet/måne bliver sprunget i luften, det gør det kun federe for mig.

Jeg er heller ikke typen der sværger til lp fremfor cd, fordi det har en autentisk lyd.


Det er nu heller ikke de ændringer der gør mig det store. Men når han han bl.a. bryder scener op, og indsætter tilfældig CGI comic-relief, som ikke gør andet end at hive mig ud af filmen:



Og samtidigt, så vil jeg heller ikke kunne se scenen hvor Darth Vader kaster kejseren ned i "skakten", uden at jeg bliver hevet ud af filmen af det tilsatte(og meget unødvendige) No....NO....NOOOOOOOO.

Det er sådanne ændringer der skaber revner i min filmoplevelse, og har intet at gøre med opdaterede effekter og lignende. For jeg er heller ikke typen der sværger til LP fremfor CD.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#60 Åkepool 12 år siden

Kruse (59) skrev:
Og samtidigt, så vil jeg heller ikke kunne se scenen hvor Darth Vader kaster kejseren ned i "skakten", uden at jeg bliver hevet ud af filmen af det tilsatte(og meget unødvendige) No....NO....NOOOOOOOO.


Alt det der comic-relief kunne jeg sagtens være foruden, men på den anden side, det generer mig ikke nok.
Lige den ændring med "NOOOOOOOO", som der har været en del snak om, skal jeg ikke kunne sige mig fri fra at blive irriteret over. Men det finder jeg nok ud af, når jeg får taget mig sammen til at gense filmene snart (har haft boksen i et stykke tid, men andre film kommer hele tiden foran i køen).

Men du skal få min mening, når jeg har set det :)
So, at last we meet for the first time for the last time.

Skriv ny kommentar: