20th Century Fox har udsendt hele fire nye plakater til deres kommende liveaction-filmudgave af “Dragonball”, nu kaldet “Dragonball Evolution”. Plakaterne kan ses i fuld størrelse ved at klikke i galleriet under nyhedsbilledet.

Filmen, der bygger over Akira Toriyamas verdensberømte manga-saga, har Justin Chatwin i hovedrollen som den kampsportstrænede, udenjordiske kriger Goku, som vokser op på Jorden og bliver dens beskytter mod onde magter, ledet af den superstærke ærkedjævel Piccolo (James Marsters).

I filmen medvirker desuden Emmy Rossum, Jamie Chung og Eriko Tamura.

“Dragonball Evolution” er instrueret af James Wong, der tidligere har stået bag “Final Destination” og “The One”.

Den danske biografpremiere er sat til 3. april.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Christian Voldborg 15 år siden

Hvor ville jeg dog ønske jeg kunne sige, at jeg glædede mig...
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#2 Clint 15 år siden

Ham Justin Chatwin ligner mere en Hobbit, end en kriger der kan sparke røv. Pænt fesent valg af Goku.

Skriv ny kommentar: