Yahoo! Movies kan præsentere fire nye plakater til den kommende familieactionfilm “Speed Racer”, der er instrueret af Wachowski-brødrene.

I filmen spiller Emile Hirsch en ung racerkører med navnet Speed Racer. Han kører i en nærmest uovervindelig højteknologisk bil, der har tilnavnet Mach 5. Hans mål er at vinde løbet ‘The Crucible’, der tidligere har kostet hans bror livet. Men en ond forretningsmand vil forsøge at vinde løbet med alle tænkelige midler.

Filmen har desuden bl.a. Christina Ricci, Susan Sarandon, Paulie Litt, Richard Roundtree, Matthew Fox og John Goodman på rollelisten.

“Speed Racer” drøner ind i de danske biografer 20. juni.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 squee 16 år siden

Jeg har bange anelser for denne film. Ikke på et overordnet plan, fordi jeg er sikker på, at den nok skal klare sig fint, når "Wachowski"-navnet bliver trykt på plakaterne, men personligt har jeg det lidt svært ved Barbie-looket. Samtidig er jeg dog en mega sucker for Christina Ricci.
www.myspace.com/maskine

Skriv ny kommentar: