Seere kunne have oplevet skuespillerinden på en helt anden måde.
Jennifer Aniston har siden 90erne været et af de største navne i film -og tv-branchen. og en stor årsag skyldes rollen som den forkælede men godhjertede Rachel Green i hitsterien venner.
Men ikke alene kunne hendes karriere være startet tidligere end i den lille vennegruppe – men også i et væsentligt mere etableret underholdsningsprogram.
Historien om tilbuddet fra Saturday Night Live er blevet genfortalt flere gange gennem årene, men den seneste udgave, bragt i podcasten Armchair Expert, giver stadig et overraskende indblik i skuespillerens unge og selvsikre mindset, før Venner ændrede alt.
På podcasten fortæller Aniston, at hun bliver inviteret af SNL-chef Lorne Michaels til at blive del af ensemblet, men reagerer med en bemærkning, hun i dag både griner og krummer tæer af.
I hendes egen genfortælling lød kommentaren:
“Jeg hører, at kvinder ikke bliver respekteret på det her show.” Ifølge hende selv var det sagt med en ungdommelig uforsigtighed, der får hende til at ryste på hovedet i nutiden.
Hun beskriver også, hvordan hun antyder, at hun måske ville have sagt ja, hvis tiden havde mindet mere om Gilda Radners era i 1970’erne.
Aniston fortæller, at udsagnet udspringer af observationer, hun havde fået via venner i SNL-kredsen, der dengang talte om et ret udpræget drengeklub-miljø. At gå direkte til Lorne Michaels med den melding har hun senere kaldt ”en ret modig – og muligvis dum – ting at sige for en helt grøn skuespiller”.
Hun har dog længe stået ved historien. I 2021 fortalte hun The Hollywood Reporter, at hun nærmest marcherede ind på Michaels’ kontor, hvor David Spade og Adam Sandler sad udenfor, og gentog – næsten ordret – at SNL burde behandle kvinder bedre. Der blev også dengang refereret til Radner og Jane Curtin som idealerne.
Selvom den unge udgave af Aniston takkede nej og gik direkte videre til Venner, understreger hun i dag, at hun blev stor fan af showet. Hun har siden været vært to gange og omtaler SNL-holdet som et sted, hun elsker at vende tilbage til – også selvom hendes første møde med Lorne Michaels mildest talt var … utraditionelt.







