Manden der gav os nogle af de skøreste og mest mindeværdige gyserfilm, er sovet stille ind, i en alder af 72 år.

Gyset fik et grønt og rynket ansigt i begyndelsen af 90’erne, og mange vil stadig kunne høre latteren og den tykke irske accent for sig.

Men grinet er nu blevet tavst.

Mark Jones, manden bag gyser kultklassikeren Leprechaun, er død i en alder af 72 år. Ifølge Variety døde han efter et kort ophold på West Hills Hospital i Los Angeles.

Filmen fra 1993 blev starten på et franchise om en lille irske gnom med en hævntørst efter dem der stjal hans guld, og gav verden en af de mere særprægede horrorfigurer fra årtiet, hvor uhygge og sort humor gik hånd i hånd.

Efter succesen med Leprechaun fortsatte Mark Jones instruktørkarrieren med film som Rumpelstiltskin, Quiet Kill, Triloquist og Scorned. Projekterne spændte bredt, men fascinationen af det skæve og mørke slap han aldrig helt.

Karrieren begyndte dog langt fra horror. Animation og tv var første stop.

Manuskripter og historieudvikling bar Mark Jones’ fingeraftryk på en lang række populære serier. Arbejdet omfattede alt fra Scooby-Doo and Scrappy-Doo og Super Friends til live-action-serier som The A-Team, Knight Rider, ALF og The Fall Guy. Mange har set hans arbejde uden nødvendigvis at kende navnet.

Skuespiller Scott Baio, der kendte Jones gennem mange år, delte en mindehilsen på sociale medier:

“Mark var et oprigtigt venligt og blidt menneske, som elskede dyr og gik dybt op i folk omkring sig. Han var en af de bedste forfattere, jeg nogensinde har haft æren af at arbejde sammen med, og han var i høj grad en del af vores udvidede familie. Jeg kommer til at savne ham mere, end ord kan beskrive.”

Vi fra redaktionen takker for de vilde filmoplevelser, og sender vores varmeste tanker til Jones’ nærmeste.

Har du endnu ikke set Leprechaun, der i øvrigt havde en ung Jennifer Aniston i den bærende hovedrolle før hun for alvor slog igennem, kan du se traileren her:



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: