MGM har udsendt de to første billeder fra gyserfilmen “Carrie”, der viser hovedrolleindehaveren Chloë Grace Moretz som Carrie og Julianne Moore som hendes religiøse og aldeles ubehagelige mor.

Se billederne her.

“Carrie” er en genindspilning af filmen af samme navn fra 1976, som blev instrueret af Brian De Palma ud fra Steven Kings populære første roman.

Historien omhandler en teenagepige, der efter mange års fysisk og psykisk mobning i skolen og mishandling af sin fanatisk religiøse mor begynder at lange ud efter alt og alle med sine telekinetiske kræfter.

Filmen instrueres af Kimberly Peirce (“Boys Don’t Cry”) ud fra et manuskript af Roberto Aguirre-Sacasa og forventes klar i løbet af 2013.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 wiseguy 12 år siden

#10 Selvfølgelig skal man som udgangspunkt danne sin egen mening! men hvis en film feks. ligger med en score på 15% på rottentomatoes.com, så springer jeg den over!! Jeg har i forvejen ikke nok timer i døgnet til at nå, hvad jeg gerne vil nå, så lidt udvælgelse er nødvendig.
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#12 BN 12 år siden

wiseguy (11) skrev:
#10 Selvfølgelig skal man som udgangspunkt danne sin egen mening! men hvis en film feks. ligger med en score på 15% på rottentomatoes.com, så springer jeg den over!! Jeg har i forvejen ikke nok timer i døgnet til at nå, hvad jeg gerne vil nå, så lidt udvælgelse er nødvendig.


... hvilket er en yderst fornuftig holdning, som jeg selv deler.

Jeg er til sammenligning selv blevet spurgt, hvorfor jeg ikke vil se 'The Amazing Spider-Man'. Og svaret er, at jeg kun går i biografen for at se film med historier/plots/hovedpersoner, som virkelig interesserer mig, og det eneste der sommetider kan få mig til at gøre undtagelser herfra, er når anmeldelserne af en film er helt overvældende positive. I tilfældet med 'The Amazing Spider-Man' havde jeg helt sikkert valgt at se den, hvis den havde fået bedre anmeldelser end 'Spider-Man 2', som til dato er den bedst anmeldte Spider-Man. ..... Men det er da klart, at hvis en film (og her taler jeg ikke længere om én bestemt) ligefrem har en så elendig score som 15% (eller lignende) på rottentomatoes.com, så indikerer det for mig at se også, at der er tale om en film, der hverken set fra den ene eller den anden synsvinkel er værd at bekoste penge på.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13 Mikkel Abel 12 år siden

Yeaaaah! Jeg glæder mig sgu.

Carrie (1976) er virkelig en af de film der har sat sig på mig, af dem jeg har set i nyere tid.
Havde ingen forventninger, men dybt overrasket over den.

Men dette er en af de få remakes jeg ser virkelig frem til - tror på det bedste med Chloë Moretz i hovedrollen. Hun har bevist, at hun har stort fremtidigt potentiale. :)
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: