USA Today kan i en online-artikel fremvise de første officielle billeder fra Columbia Pictures’ kommende prequel til “Da Vinci mysteriet”, kaldet “Engle og dæmoner”, der bygger over Dan Browns bestseller. Filmen er igen instrueret af Ron Howard, skrevet af Akiva Goldsman og har også Tom Hanks tilbage i rollen som Robert Langdon. Filmen er sat til at få premiere 15. maj.
I “Engle og dæmoner”, der udspiller sig før begivenhederne i “Da Vinci mysteriet”, havner den ihærdige Harvard-symbolekspert Robert Langdon midt i et omfangsrigt mysterium i Rom, hvor han er blevet indkaldt til en opgave, der viser sig at have forbindelser til magtfulde kræfter med ældgamle rødder: Illuminati-selskabet – historiens mest magtfulde undergrundsorganisation – og den katolske kirke.
Ewan McGregor spiller den indflydelsesrige præst Carlo Ventresca, der hjælper Langdon i hans kamp for at redde Vatikanet fra en forestående katastrofe, hvor tiden hastigt rinder ud. Den israelske skuespillerinde Ayelet Zurer har den kvindelige hovedrolle som den smukke Vittoria, der viser sig en behændig allieret i Langdons søgen. På billederne kan man også spotte danske Thure Lindhardt i rollen som betjenten Chartrand.
#1 Tylerdurden 16 år siden
Glæder mig til at de filmen. Jeg er spændt på, hvad McGregor kan bringe til rollen og på hvordan Thura og Lie Kaas gør sig i filmen.
#2 tranberg 16 år siden
#3 nygaardpetersen 16 år siden
Vidste ikke at Thure Lindhardt og Lie Kaas var med i den...
#4 zamm- 16 år siden
#5 CensoreD 16 år siden
#6 Slettet Bruger [2483359996] 16 år siden
http://filmz.dk/nikolaj-lie-kaas-i-engle-og-daemon...
#7 Kruse 16 år siden