Nordisk har de første par billeder fra Nils Malmros kommende film “Kærestesorger” klar. Billederne samt teaser-plakaten og et billede af Malmros under optagelserne kan ses her på Filmz ved at klikke på nyhedsoverskriften.
I “Kærestesorger”, der får premiere i starten af 2009, følger vi en håndfuld unge igennem deres gymnasietid i starten af 1960’erne på Viborg Katedralskole. Omdrejningspunktet er Jonas og Agnete, der i begyndelsen af historien bliver kærester. Jonas er den charmerende og begavede dreng, der er vellidt af alle på skolen, både kammerater og lærere, men som ikke er videre arbejdsom i skolen. Agnete derimod er en akademisk ambitiøs og meget begavet pige, men endnu ikke særlig moden i livets andre forhold og plaget af et anspændt forhold til sin familie.
Omkring dem finder vi deres venner; Toke, Birger og Liselotte, der alle på en eller anden måde vikles ind i Jonas’ og Agnetes omskiftelige forhold. Filmen skildrer deres tre år i gymnasiet med alt, hvad det indebærer af venskab, forelskelse, jalousi og svigt.
Nils Malmros har tidligere stået bag film som “Kundskabens træ”, “Skønheden og udyret”, “Kærlighedens smerte” og “At kende sandheden”.
#1 nygaardpetersen 16 år siden
#2 Jb-film 16 år siden
- Da Niels Malmros har sagt det er hans sidste film,
håber jeg vi snart ser et bokssæt med alle hans film.
#3 chandler75 16 år siden