Filmsiden WorstPreviews har fået fat i de to første filmfeaturetter, der går bagom optagelserne på den kommende “Harry Potter og halvblodsprinsen”, som er Warner Bros. Pictures’ sjette film om den bebrillede troldmandslærling.

Den første featurettte, “Quidditch: Back in Style”, følger kostumedesigneren Jany Temime, mens den anden, “Set Magic: Creating Wool’s Orphanage”, handler om produktionsdesigneren Stuart Craig, der forklarer, hvordan man fik bygget børnehjemmet til filmen.

I det nye eventyr begynder Harry (Daniel Radcliffe) sit sjette år på Hogwarts, hvor han kommer i besiddelse af en gammel bog, der tilsyneladende har tilhørt den selvudnævnte ‘Halvblodsprins’, mens han samtidig lærer mere om Lord Voldemorts dystre fortid.

“Harry Potter og halvblodsprinsen” instrueres af David Yates, som også stod bag forgængeren, “Fønixordenen”, og vil få premiere til november i 2008.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 filmz-Erlingur666 17 år siden

håber han gører det bedre en fønix ornden men glæder mig meget til den kommer i biffen
Gravatar

#2 Slettet Bruger [170897458] 17 år siden

I mine øjne er fønixordenen nu klart den bedste filmatisering i serien indtil videre, selvom jeg har svært ved at tilgive de ændrede dementorer, den ændrede skråler og den ændrede "kaminkommunikation" (kan ikke huske om der overhovedet er et ord for denne)...

Gravatar

#3 nygaardpetersen 17 år siden

Glæder mig meget til denne her. Synes Yates fik utroligt meget ud af "Order of Phoenix", som ifølge mig er den svageste bog. Men ligesom #2 nævner er de små ændringer unødvendige.
Gravatar

#4 MOVIE1000 17 år siden

jeg synes fønix ordenen var den dårligste af harry potter film indtil videre fordi de har slettet uglerne men jeg glæder mig til halvblodsprinsen fordi jeg har læst den og jeg synes det kunne blive en fed filmatisering
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 filmz-Exitium 17 år siden

Bogmæssigt er the half blood prince den bedste i rækken i min mening.
"I dont wanna discuss how my fucking coffee tast like!"
Gravatar

#6 Bardoboy 17 år siden

Lige bliver færdig med bog 7.. Hvor er de fantastiske.. Som bøger.. Synes ikke de klare det lige så godt på film.. Blev lidt skuffet over film nr 5, hele sluts kampen var lidt for tam..
Gravatar

#7 David Munch 17 år siden

Synes klart Order of The Phoenix var den dårligste film. Den mindede om en 2 timer lang trailer med den hastighed og mangel på dialog som den havde.

Bogen var til gengæld udemærket, på højde med 4'eren og 7'eren (Som dog stadig ligger som de 3 sidste i min mening).
Gravatar

#8 filmz-Center 17 år siden

1# Det gøre han ikke være sikker på det
Gravatar

#9 filmz-CAADK 17 år siden

Bliver godt. Tror at 6 bliver den bedste film, da jeg syntes at bogen minder meget om en film i måden den er sat sammen på. Plus den vilde slutning self. Er selv utroligt glad for Phoenix filmen, da jeg syntes den var langt bedre end Goblet of Fire der var for action betonet.
Alfred: Know your limits, Master Wayne
Bruce: Batman has no limits

Skriv ny kommentar: