I første sæson af Daredevil var der kun én helt i form af titelrollen med alteregoet Matt Murdock. Den første fulde trailer til sæson 2 af Netflix’ hitserie indikerer, at der nu kommer flere på banen.
Se også: ”Punisher”-spinoff måske på vej – ny sæson “Jessica Jones” bekræftet
2. sæson af “Daredevil” fokuserer på skellet imellem rigtigt og forkert. Hvornår går helten over stregen? Til det formål introduceres Frank Castle aka Punisher, der er en helt, der går langt over stregen.
Derudover dukker Elektra op i skikkelse af Elodie Yung som en mystisk kvinde fra Matt Murdocks fortid. Foruden Yung og Jon Bernthal som Punisher i de nye roller så vender Charlie Cox, Elden Henson, Deborah Ann Woll og Rosario Dawson tilbage til den ny sæson.
“Daredevil” får premiere med sin anden sæson d. 18. marts på Netflix.
#1 Stetso-G 8 år siden
#2 Nagash 8 år siden
Det ser sgu fedt ud. Men efter at have set Jessica Jones, er jeg (næsten) mere tændt på den. Men uanset hvad, så synes jeg om hele projektet med alle karaktererne.
Jeg glæder mig sgu også til at se Luke Cage, når den kommer. Han gjorde det sgu godt i JJ.
#3 cain 8 år siden
Netflix har virkelig ramt rigtigt med deres marvel serier.
#4 Stetso-G 8 år siden
Jeg kender ham mest fra Walking Dead, så jeg har kun traileren her at gå ud fra.
Men han virkede mere ustabil og klynkende end den Frank Castle, jeg havde håbet på at se.
Jeg havde nok mere forestillet mig Punisher i den retning som Luke Cage var i JJ.
Indelukket og olm. Wolverine med guns.
Men ja. De har været eminente til at lave nogle holdbare karakterer til Netflix-serierne, så jeg bliver ikke skuffet. Havde bare håbet på en anden type. Ikke en med helt så meget PTSD.
#5 Nagash 8 år siden
Jeg glæder mig i hvert fald :-)