Så er det muligt at få det første kig på Fox 2000 og Fox Animations filmudgave af tegnefilmen “Alvin and the Chipmunks”. En teaser-plakat til filmen er nemlig gået online hos IMPAwards.
Filmen, som er skrevet af Jon Vitti, vil ligesom det oprindelige forlæg følge manden Dave og hans tre specielle “surrogatsønner”, de uregerlige jordegern Alvin, Simon og Theodore. Disse tre vil i filmen optræde som CGI-figurer.
Jason Lee (“My Name is Earl”) har den menneskelige hovedrolle som de tre jordegerns surrogatfar, David, i filmen, der blander liveaction og computeranimerede elementer.
“Alvin and the Chipmunks” blev oprindeligt skabt i 1958 af Ross Bagdasarian Sr. og har foruden adskillige tv-shows også indspillet musik, og derved vundet flere Grammys og solgt mere end 43 mio. albums. Serien er blevet vist i mere end 100 lande på 40 sprog.
Filmen udsendes i amerikanske biografer til jul.
#1 Lethal Injection 17 år siden
#2 PredatorX 17 år siden
#3 filmz-Narniabæver 17 år siden
#4 MikkelHJ 17 år siden
Kort fortalt er Alvin and the Chipmunks tre jordegern, der har dannet deres eget orkester. De bor hos deres surrogatfar, David Seville, som også fungerer som deres agent og sangskriver. De blev skabt i 1958 af en mand ved navn Ross Bagdasarian, hvis kunstnernavn var David Seville. Han lagde også stemme til de tre chipmunks, hvilket blev præsteret ved, at David Seville sang i normalt tempo, hvorefter optagelsen blev kørt op i tempo. Dette gjorde det også muligt for David at synge med, når det var påkrævet. De tre jordegern indspillede en lang række albums og blev så populære, at de fik deres eget TV-show i 1962. De fortsatte dog med at indspille plader.
I 1972 døde Ross Bagdasarian af et hjerteanfald. I alle efterfølgende inkarnationer har Ross Bagdasarian Jr. lagt stemme til David, Alvin og Simon, mens dennes kone, Janice Karman, har lagt stemme til Theodore. Dette gælder også i den kommende filmudgave, bortset fra at rollen som David Seville naturligvis spilles af Jason Lee.