Første kig på Roman Polanskis “Carnage”

Roman Polanski har netop færdiggjort optagelserne til sin nye film “Carnage”, der er baseret på teaterstykket “God of Carnage” af Yasmina Reza. Polanski har både instrueret filmen samt været medforfatter på manuskriptet.

De første billeder fra den stjernebesatte film med Kate Winslet, John O’Reily, Jodie Foster og Christoph Waltz er nu offentliggjorte.

Se billederne her.

Carnage” foregår i Paris, og i filmen danner John C. Reilly og Jodie Foster par. På legepladsen kommer de en dag op at skændes med et andet forældrepar, Christopher Waltz og Kate Winslet, over børnenes opførsel. De to par forsøger at forsones over en hyggelig middag, men som aftenen skrider frem, kommer temperamenterne i kog, og alle fire ender i en barnlig, ophedet diskussion.

Ifølge Jodie Foster bliver filmen fyldt med humor og ikke helt så seriøs, som man måske kunne forvente: ”Filmen foregår i nuet og er egentlig en time og 45 minutters forhandling mellem to forældrepar, og hvordan det hele falder fra hinanden. Lidt ligesom ‘Hvem er bange for Virginia Woolf?’, men en smule sjovere.”

Carnage” forventes at ramme biograferne inden næste års Oscar-deadline.



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#21 Antlion 13 år siden

astor (10) skrev:
Hun var stadig mindreårig. Det har gjorde er stadig forkastelig. Hun var 13 og han 43??? Hun har sgu bare fået penge for at udtale sig på den måde, Polanski ikke fremstår så meget som det svin han er.


Og hvad så? Det har intet at gøre med mandens film.

Lad os bruge Pier Paulo Pasolini som eksempel endnu engang. De katolske foreninger var mildest talt ikke begejstret for, at en ateist, blasfemiker, homoseksuel, kommunist og pædofil skulle filme de hellige skrifter, men denne tilsvinede mand formåede at skabe mesterværk på mesterværk, hvor "Il Vangelo secondo Matteo" blot var et af dem.

Din horisont må være fatalt indskrænket, hvis du virkelig lever efter denne logik. Suk, du går glip af alt lige fra Caravaggio til Pasolini.
Gravatar

#22 astor 13 år siden

Polanski fans er som Apple fans kan jeg se. At sige ens horisont bliver indskrænket af at ikke se hans film er jo direkte latterlig.

Han er straffet for sin forbrydelse, fair and square, men har er stadig et gammelt svin. Og det mine venner, er min mening om det.
Sorry, Quaid. Your whole life is just a dream...
Gravatar

#23 Antlion 13 år siden

astor (22) skrev:
Polanski fans er som Apple fans kan jeg se. At sige ens horisont bliver indskrænket af at ikke se hans film er jo direkte latterlig.


Hvis du læser mit indlæg, kan du se, at jeg også refererer til Caravaggio og Pasolini. Det er ikke diskussion, hvorvidt din horisont bliver indskrænket eller ej. Du giver afkald på utallige oplevelser af potentiel enestående karakter, hvis du bedømmer kunstneren i stedet for værket.
Gravatar

#24 BN 13 år siden

Antlion (23) skrev:
Du giver afkald på utallige oplevelser af potentiel enestående karakter, hvis du bedømmer kunstneren i stedet for værket.


Nemlig.

Winona Ryder er butikstyv - ud med 'Edward Scissorhands' og 'The Age of Innocence' m.fl.!

Mel Gibson er voldelig og racistisk - ud med 'Mad Max', 'Lethal Weapon', 'Braveheart' og 'The Patriot' m.fl.!

Frank Sinatra siges at have haft mafiavenner - ud med alle hans cd'er!

Elvis Presley var pillemisbruger - ud med alle hans cd'er!

O.J. Simpson er morder - ud med 'Naked Gun'-filmene!

For ellers støtter man jo - påstås det - butikstyveri, hustruvold, racisme, pillemisbrug og mord.

Ja, en fuldstændig liste ville nå op på hundredvis, ja, tusindvis af kunstnere fra filmens og musikkens verden ... men om jeg gider at spilde min tid på at finde fejl ved andre mennesker og fordømme dem eller deres håndværk på grundlag heraf!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#25 Antlion 13 år siden

Forfattere er alkoholikere - ud med al litteratur!
Gravatar

#26 BN 13 år siden

#25: Jeps, og alle mennesker fejler dagligt i stort eller småt, sommetider fejler de endda grusomt - så væk med alle mennesker!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#27 NP 13 år siden

Barthes og Foucault har vist alligevel levet forgæves. :(

Carnage lyder som Polanskis udgave af en Haneke-agtig eksamination af de moralske normer, der holder det civiliserede samfund sammen. Jeg tror godt man kan regne med, at den middag ender med mere end blot en "barnlig, ophedet diskussion."
Gravatar

#28 The narrator 13 år siden

Det nytter ikke noget at diskutere med Polanski hadere. Det er mennesker, der er blevet misbrugt seksuelt som børn, hvilket har resulteret i psykiske problemer, så de nu projicerer deres had til deres misbruger over på ikke bare Polanski, men alle der kan lide hans film.
Gravatar

#29 The narrator 13 år siden

Det nytter ikke noget at diskutere med Polanski hadere. Det er mennesker, der er blevet misbrugt seksuelt som børn, hvilket har resulteret i psykiske problemer, så de nu projicerer deres had til deres misbruger over på ikke bare Polanski, men alle der kan lide hans film.
Gravatar

#30 jessup 13 år siden

Jeg lader kun min moral styre hvis det er en middelmådig instruktør der begår noget ulovligt eller forkasteligt som f.eks. Mel Gibson - Polanski i al genialitet kan jeg næsten tilgive hvad som helst:)
This is just until June

Skriv ny kommentar: