Selvom den længe savnede ”Ghostbusters 3″ aldrig nåede videre end tegnebordet, har vi alligevel ikke set det sidste til de berømte spøgelsesjægere fra New York. Sierra er nemlig ved at lægge sidste hånd på et nyt computerspil, der vil fortælle den videre historie fra de to film, og de første klip fra spillet er netop blevet afsløret og kan ses online hos gysersiden Bloody Disgusting.
Sony og Vivendi har samlet den originale rollebesætning til videospils-fortsættelsen, der udspiller sig efter “Ghostbusters 2” og omhandler en ny dæmonisk spøgelsesinvasion i byen.
Bill Murray, Ernie Hudson, Harold Ramis og Dan Aykroyd leverer både stemmer og udseende til deres respektive figurer, hvor også Ramis og Aykroyd har stået for spillets historie, ligesom de også skrev de to klassiske film fra 1984 og 1989.
Sierra har samtidig lanceret spillets officielle hjemmeside, GhostbustersGame.com, hvor man bl.a. kan se en række screenshots og læse mere om spillet, der efter flere års udvikling vil udkomme i det nye år.
#11 Kiksmann 17 år siden
#12 filmz-Kadann 17 år siden
Efter at have set klippet, går jeg ud fra at denne nyhed er kommet op, fordi spillet er en direkte efterfølger til Ghostbusters 2, altså ikke bare et spil der er baseret på en film.