Weinstein Co. har udsendt de to første officielle billeder fra Quentin Tarantinos kommende filmepos om anden verdenskrig, “Inglourious Basterds”. Billederne kan ses i galleriet.
Blandt rollebesætningen til krigsfilmen finder man bl.a. Brad Pitt, Diane Kruger, Christoph Waltz, Eli Roth, Daniel Brühl, Til Schweiger og Gedeon Burkhard.
“Inglourious Basterds”, der bygger over Castellaris kultklassiker, handler om en gruppe amerikansk-jødiske soldater under anden verdenskrig. De har til opgave at indgyde frygt i det tredje rige ved at indfange, skalpere og brutalt myrde tyske soldater. Undervejs møder de en fransk-jødisk teenagepige, der bestyrer en biograf i Paris, som er et mål for de tyske tropper.
Maggie Cheung (“Hero”) spiller Madame Mimieux, den franske husmoder ved biografen Cinematheque, som tager den kvindelige hovedperson Shosanna (Melanie Laurent) ind, da hun er hjemløs og er eftersøgt af nazisterne.
#11 Christian Voldborg 16 år siden
#12 filmz-gofferoffer 16 år siden
Manuskriptet er ganske vist anderledes, og ja, den er præget af traditionel Tarantino-skrivestil. Om filmen bliver god eller ej, har jeg lidt svært ved at vurdere. Death Proof var jeg ret skuffet over, især fordi det virkede som et skridt i den forkerte retning, men jeg håber da, at Tarantino kommer på rette spor igen, også fordi jeg længe har set frem til at skulle se en en krigsfilm fra QT.
#11
Tone- og stilmæssigt er Jackie Brown meget anderledes fra RD og PF. Mens RD og PF har rigeligt med sort humor, synes jeg til gengæld, at Jackie Brown som film er langt mere seriøs. Selvfølgelig er der ligheder, men når jeg ser den, er jeg stadig ret så imponeret over, at det er Tarantino, der har instrueret den. Og bare fordi Jackson spiller endnu en plump fyr, synes jeg, at karakteren er ret så anderledes fra Jules Winnfield.
#13 Michael Andersen 16 år siden
#14 mr gaijin 16 år siden
Men jeg ved ikke helt, hvor han vil hen med denne. Måske er der et eller andet interessant gemt dybt i den. Måske ikke. Jeg er filmnørdet nok til at sætte pris på hans leg med filmisk syntaks nok til, at jeg vil tjekke den ud trods alt.