Selvom filmen først udkommer til næste år, har New Line Cinema udsendt den første plakat til deres kommende komedie “Semi-Pro”, der har Will Ferrell i hovedrollen.

I sportskomedien spiller Ferrell en afdanket basketball-spiller, som vender tilbage til sin hjemby for at træne sit gamle hold til mesterskaberne og derved forsøge at genvinde sine hædersdage. Filmen er skrevet af manuskriptforfatteren bag “Old School”, Scot Armstrong.

På rollelisten finder man desuden Woody Harrelson, André Benjamin, Will Arnett, Jay Phillips, Josh Braaten, Rob Corddry, DeRay Davis, Maura Tierney og Jackie Earle Haley.

Kent Alterman står for instruktionen på filmen, der får amerikansk premiere 29. februar, 2008.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 wimmie 17 år siden

Yay, Will Arnett - en alt for undervurderet komiker - håber han har en god rolle.
Jeg er en af de, der rent faktisk godt kan lide Will Ferrell, men han får ofte de samme roller, selvom han i bl.a. Stranger than Fiction beviste, at han også kan andet... Det skulle dog ikke undre mig, at denne rolle ikke er så forskellig fra dem han spillede i Old School, Talladega Nights og Anchorman...
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: