”Guardians of the Galaxy Vol. 2″ får snart premiere. Og den er tilsyneladende en af de sjoveste MCU-film nogensinde, hvis man skal tro de første reaktioner fra de amerikanske anmeldere.
Se også: Officielt: James Gunn instruerer selv “Guardians of the Galaxy 3″
Ved en tidlig pressevisning har de amerikanske anmeldere set det næste skud på MCU-stammen, og det er tilsyneladende en meget morsom film:
”Tror ikke, jeg har hørt så meget latter til en pressevisning. Folk lod til virkelig at kunne lide ‘Guardians Vol. 2’,” skriver Aaron Couch fra The Hollywood Reporter.
Og der er tilsyneladende også andet godt end morsomheder i “GOTG Vol. 2”:
”‘Guardians of the Galaxy 2’ holdt et smil på mit ansigt fra start til slut. Sjov, action packed, rørende og masser af overraskelser. Thumbs up,” skriver Steven Weintraub fra Collider.
Men selv om flertallet er positive over for denne sequel, så er der også negative reaktioner:
”Hader at være fornuftens stemme, men ‘Guardians of the Galaxy Vol. 2’ er ikke lige så god som den første. Det, der føltes frisk, føles nu forceret. 2.5/4 stjerner,” skriver Jeff Sneider fra The Tracking Board.
“Guardians of the Galaxy Vol. 2” får dansk premiere d. 27. april.
#1 Peteryde 7 år siden
KEEP THE HOPES DOWN. Det er svært