Sidste år fjernede Marvel Studios “Inhumans” fra Phase 3, hvor den ellers havde en plads i 2019. Siden da er sci-fi-tegneserien blevet flyttet fra MCU til Marvel TV, hvilket vi nu får første kig på med en lille teaser.

Se også: ”Spider-Man” og “Ant-Man” fjerner “Inhumans” fra premiereplanen

Der er ikke meget at se i teaseren, men stemmerne deri lægger alligevel op til drama og mystik.

Marvels “Inhumans” handler om væsenerne med samme navn, der stammer fra et nedlagt eksperiment, udført af racen af rumvæsener ved navn Kree.

Fra den primitive race homo sapiens forsøgte de at skabe supersoldater, som kunne bruges i krigen imod Skrull-racen, som foregik for flere millioner år siden.

Ligesom “Agents of Shield” er “Inhumans” en ABC-serie og har altså ikke noget at gøre med Marvel-serierne på Netflix eller “Legion” på FX.

Første af i alt otte afsnit af “Inhumans” får amerikansk premiere i IMAX-biografer d. 1. september med ABC-premiere to uger senere.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: