Det er ikke kun mændene, der kan begå det perfekte kup. Efter “Ocean’s”-trilogien med George Clooney i front er det nu kvindernes tur. Første teaser er nu ude til “Ocean’s 8”.

Se også: Dan Aykroyd: “Ghostbusters”-instruktør er skyld i flop og droppet sequel

Den korte teaser varmer op til morgendagens fulde trailer, hvor Sandra Bullock i rollen som Debbie Ocean – søster til Danny Ocean – skal samle et heist-hold bestående af Cate Blanchett, Helena Bonham Carter, Anne Hathaway, Rihanna, Mindy Kaling, Sarah Paulson og Awkwafina.

Sammen skal de kuppe The Met Gala – et kendt fundraising-arrangement i New York.

Det er dog ikke første gang, at “Ocean’s Eleven” bliver udsat for et slags remake – selv om “Ocean’s 8” reelt er et spinoff.

Steven Soderberghs “Ocean’s Eleven” fra 2001 er faktisk selv et remake af originalen fra 1960, hvor Frank Sinatra spillede rollen som Danny Ocean i “Ocean’s 11”.

“Ocean’s 8” får dansk premiere d. 14. juni.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Bachone 4 måneder siden

tjooh, why not, har dog lidt en ide om at det er mere en comedy genrer end heist...

Skriv ny kommentar: