På Rotten Tomatoes er “The Last Jedi” med over 100.000 publikum-ratings den dårligste “Star Wars”-film nogensinde. Eller er den? En “Expanded Universe”-fangruppe tager nu ansvaret for den dårlige score. ‘Down With Disney’s Treatment of Franchises and its Fanboys’ står bag troll-angrebet.

Se også: Publikum rangerer “The Last Jedi” dårligst af alle “Star Wars”-film

Det påstår Facebook-gruppen af samme navn i hvert fald. De er vrede over Disneys håndtering af “Star Wars”-franchisen – den lave Rotten Tomatoes-score er hævn, skriver en anonym talsperson:

”Jeg har anvendt Bot-kontoer til at skabe denne score med Facebook-kontoer, der efterfølgende logger ind på Rotten Tomatoes, hvilket har fikset scoren.”

Årsagen til troll-angrebet er angiveligt hævn for Disneys ændring i 2014 af “Star Wars Expanded Universe”, hvilket blev forvandlet til “Star Wars Legends” uden for canon.

Fra og med 2014 var kun George Lucas’ seks “Episode”-film samt “Clone Wars” og enkelte tegneserier nu en del af det officielle “Star Wars”-univers – resten var reduceret til “Legends” uden for canon. Det skulle Disney aldrig have gjort:

”Anti-EU-fans er selv skyld i dette, jeg gjorde, hvad der var nødvendigt. Skal vi gøre det samme med ‘Avengers: Infinity War’?”

Hvis man skal tage ordene for pålydende, så har vi altså at gøre med en gruppe Rotten Tomatoes-terrorister, der vil Disney det ondt.

Der er dog intet bevis for, at RT-scoren er blevet fikset af en hær af trolls.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Star Trek fever 7 år siden

Tja. Tager RT med 100 kg salt. Afgører selv om jeg vil se en film. Uanfægtet af mavesure anmeldere og andet "godtfolk"
Get woke, go broke.

All lives matter.

Facts dont care about feelings

#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina

"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
Gravatar

#2 Johnny42 7 år siden

Jeg har altså heller ingen tillid til cinemascore som ellers er det værktøj som de fleste ellers hylder. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad publikums umiddelbare reaktion på en film er. Det afgørende er når man efterfølgende dykker ned i filmen, om den reelt også er så god og om den bliver ved med at være så god.

TLJ er den Star Wars film jeg har ændret mest mening om efter flere visninger og hvor nogle ting er begyndt at irritere mig mere. Efter første visning var jeg på 8.5/10, lige før jeg gik op på 9/10. Efter anden visning og tænkt noget mere over de ting der ikke fungerede var min score faldet til 7/10, og efter yderligere nogle dage ender min score på 6/10 og det er den score TLJ vil ha for mig.

At folk kommer ud af en biografsale og er overvældet af hvad de har set giver jeg altså ikke meget for. Det har så heller ingen betydning for min mening om filmen, hvad andre mener, men man skal bare stoppe med at udråbe filmen som et mesterværk når der er mange problemer med filmen.
Gravatar

#3 Mejse 7 år siden

#2 det er da en lige så reel og vigtig reaktion, som den eftertænksomme :)
Gravatar

#4 Geekalot 7 år siden

Hehe har aldrig været inde på den side, bruger kun IMDB hvis jeg vil se noget med en film :)
Gravatar

#5 Mads47 7 år siden

Det er derfor jeg ikke regner bruger ratings for noget som helst, det giver intet sandt billede af film eller spil. Folk der har ondt i røven vil gå meget langt for at skade visse ting, hvilket i dette tilfælde viser hvor barnlige og smålige folk er.
Gravatar

#6 Johnny42 7 år siden

#3 Måske men det er bare ikke særligt brugbart for mig da jeg som minimum skal se alle Star Wars film(både de gode og de dårlige) minimum 20 gange og så er det afgørende at de også holder niveau eller måske bliver bedre jo flere gange man ser den.

Nogle film ser man en gang og så kan der gå mange år før man ser den igen. Her kan det være at cinemascore giver en retvisende score af filmen. Men hvis man ser filmen flere gange inden for kort til vil man lægge mærke til flere ting, nogle af dem vil måske gøre at man synes bedre om filmen, andre vil gøre at man synes mindre godt om filmen, og her kan cinemascore altså ikke bruges.

Man kan også tage et eksempel som Blade Runner som de fleste anmeldere hadede da den kom ud og som var en boxoffice katastrofe. I dag synes flere anmeldere om filmen og her lægger man også mærke til flere detaljer ved hvert gennemsyn, hvilket kan forbedre oplevelsen af filmen. Derudover er der så også kommet forskellige versioner af filmen ud over biografversionen, der ændrer forskellige ting i filmen.
Gravatar

#7 Mejse 7 år siden

#6 selvfølgelig da, men ingen side giver jo et fuldt billede, min pointe var bare at hvis man vil have et reelt billede er det jo nyttigt at vide hvad folk mener med det samme, hvad de mener efter en uge og hvad de mener når de har set den 5 gange.

tænker at Blade Runner situationen, måske også har noget at gøre med at anmelderne er anderledes idag, og tiden er en anden.
Gravatar

#8 Squeszh 7 år siden

"Fra og med 2014 var kun George Lucas' seks "Episode"-film en del af det officielle "Star Wars"-univers - resten var reduceret til "Legends" uden for canon. "

Vrøvl...
Den animerede 'Clone Wars' film, samt den animerede serie 'Clone Wars' er også "Canon"...
Samt et par tegneserier.
Gravatar

#9 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

#8 Du har ret, vi retter. Tak.

Skriv ny kommentar: