”Suicide Squad”-instruktøren David Ayer får ikke lov til at lave opfølgeren til sin kendte (og Oscar-vindende) superskurke-film. Men det stopper ham ikke fra en genforering med Deadshot-skuespilleren Will Smith. Det sker i den overnaturlige politi-thriller “Bright”, som har fået sin første teaser.

Se også: Mel Gibson er ikke sikker på “Suicide Squad 2″

David Ayer skal instruere Netflix-produktionen “Bright”, hvor Will Smith spiller politibetjent i et univers, hvor nutidige mennesker lever side om side med orker, elvere og andre fantasy-væsener.

Will Smiths politimakker med skæl og store tænder bliver spillet af Joel Edgerton, kendt fra Ridley Scotts “Exodus: Gods and Kings”, “Warrior” og “Black Mass”.

David Ayer instruerer, og Max Landis har skrevet manuskriptet. Landis har skrevet “Victor Frankenstein” og “American Ultra”.

Ayer har desuden tidligere bekræftet for Collider, at “Bright” bestemt ikke bliver en børnefilm, da han vil gå efter en R-rating.

“Bright” kan ses på Netflix til december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: