Han har bekæmpet haj-tornadoer på amerikansk grund igennem fire film. Nu gør “Beverly Hills 90210”-skuespilleren Ian Ziering kampen global i første fulde trailer til “Sharknado 5: Global Swarming”.
Se også: Første trailer: “The Disaster Artist” går bag om verdens værste film
Ian Ziering fortsætter nemlig som hajdræberen Fin Shepard, der skal frelse sin søn sammen med den bioniske kone i Tara Reids skikkelse.
Sønnen er fanget af en omrejsende ‘Sharknado’, der farer fra land til land, by til by – London, Rio, Tokyo, Rom, Amsterdam m.fl., hvorfor de altså nu skal på international ‘Sharknado’-jagt.
Til at fange tornadoen får de assistance fra et hold af kongelige, olympiske atleter og videnskabsmænd.
“Sharknado 5: Global Swarming” får amerikansk premiere d. 6. august.