Marvels officielle ‘Phase Five’-lineup er blevet afsløret til San Diego Comic-Con, herunder kommende titler som “Blade”, “Captain America 4” og Disney+’s “Daredevil” – for ikke at nævne traileren til “Black Panther: Wakanda Forever”.

Med “No Woman, No Cry”  i lydbilledet gennem hele traileren til “Black Panther: Wakanda Forever” får vi glimtvise billeder af den nyankomne MCU-karakter Namor the Sub-Mariner (spillet af Tenoch Huerta (“Narcos: Mexico”)). Traileren dykker ikke ned i specifikke historiedetaljer, men vi finder ud af, at Namor leder Atlantis’ styrker i noget, der ligner en optrappet konflikt mellem Wakanda og Atlantis. Traileren slutter med, at den nye Black Panther står over for Namor, selvom vi endnu ikke ved, hvem der overtager dragten fra T’Challa, eller hvordan de har tænkt sig at indskrive hans død i historien.

Mens ‘Phase Four’ stadig er i gang, har Marvel Studios allerede annonceret detaljer om, hvilke udgivelser vi kan se frem til i løbet af ‘Phase Five’.

Først og fremmest bekræftede Marvel-præsident Kevin Feige, at ‘Phase Four’ slutter med “Black Panther: Wakanda Forever”, der lander i biografen i november i år, mens ‘Phase Five’ begynder i februar 2023 med “Ant-Man and the Wasp: Quantumania”. Derfra kan fans se frem til at se Disney+’s “Secret Invasion” i foråret 2023, “Guardians of the Galaxy Vol. 3”, der ankommer i maj som planlagt, “Echo”-serien rammer i løbet af sommeren sammen med “Loki” sæson 2. “The Marvels” ankommer i juli efterfulgt af “Marvels Ironheart TV-show” i efteråret. Derudover er Mahershala Alis “Blade” blevet bekræftet til udgivelse i november 2023.

Det nyligt omdøbte “Agatha: House of Chaos” er planlagt til udgivelse i enten vinteren 2023 eller foråret 2024. I 2024 kan fans også glæde sig til udgivelsen af “​​Daredevil: Born Again”, en 18-episoders serie, hvor Charlie Cox vender tilbage til titelrollen. “Captain America: New World Order” falder i foråret 2024, mens “Thunderbolts” lukker og slukker ‘Phase Five’ i juli.

For at det ikke skal være løgn, blev der også afsløret detaljer om ‘Phase Six’, der sammen med ‘Phase Four’ og ‘Phase Five’ udgør ‘The Multiverse Saga’. ‘Phase Six’ starter med “Fantastic Four”, der får udgivelse den 8. november 2024, mens den sjette fase også vil omfatte to Avengers-titler: “Avengers: The Kang Dynasty” og “Avengers: Secret Wars”, som ankommer henholdsvis den 2. maj 2025 og den 7. november 2025. Studiet offentliggjorde også udgivelsesvinduer for andre produktioner, selvom det ser ud til, at Kevin Feige og co. er ikke helt klar til at løfte sløret for disse endnu.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: