Disney har udsendt den første trailer til den kommende animationsfilm “Frost”, der har “Veronica Mars”-stjernen Kristen Bell i hovedrollen.

Se traileren her.

“Frost” omhandler den frygtløse optimist Anna, der slår sig sammen med den barske bjergboer Kristoff for at finde sin søster, Elsa, hvis mægtige iskræfter har indespærret riget i en evig vintertilstand.

Foruden Bell som Anna kan Jonathan Groff høres som Kristoff og Idina Menzel som Elza. Derudover medvirker bl.a. også Josh Gad og Alan Tudyk i filmen, der er instrueret af “Tarzan”-instruktør Chris Buck og “Vilde Rolf”-manuskriptforfatter Jennifer Lee. Shane Morris og Lee har stået for manuskriptet, der er baseret på H.C. Andersen-eventyret “Snedronningen”.

“Frost” indhylder danske biografer i is fra den 25. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 voyager 10 år siden

Jeg glæder mig til den :D
Gravatar

#22 Narniabæver2012 10 år siden

Det ser jeg frem til.

Skriv ny kommentar: