Frost
Udgivet 22. dec 2013 | Af: Tarantrier | Set i biografen
Man er lovligt undskyldt, hvis man som jeg på forhånd havde afskrevet “Frost” som en iskold marketingkampagne for nyt Disney-legetøj op til jul. Men intet kan være længere fra sandheden, for “Frost” er ikke bare en god animationsfilm, ikke bare en god Disney-film, det er meget muligt den bedste Disney-film siden “Mulan”. At et rensdyr og en talende snemand har fyldt så meget i promoveringen af filmen er en skam, for det kunne meget vel betyde, at alle os uden børn, der alligevel tager ind og ser animationsfilm, kunne finde på at springe “Frost” over. Læs derfor videre og tillad mig at give en varm anbefaling!
Meget mere behøver man sådan set ikke at vide om filmens handling, selvom det kun er begyndelsen. “Frost” formår nemlig noget så sjældent – for en børnefilm – som at være helt igennem uforudsigelig og spændende fra start til slut. Med et kvarter igen af filmen kunne jeg stadig ikke gennemskue, hvordan filmens drama skulle forløses. Respekt! En af årsagerne er, at her ikke er en egentlig skurk. Elsa er frustreret over at være til fare for sine omgivelser, men det gør hende ikke ond. Borgerne i byen er berettigede i at frygte Elsa, og deres forsøg på at bekæmpe hende er forståeligt, ikke skurkagtigt.
Filmens to mænd er ligeledes varme lyspunkter i en film om overdreven frost og mørke. Hans er den gode, selvopofrende fyr, der deler ud af slottets forråd, da han overlades ansvaret for byen. Derimod er Kristoffer den misantropiske enspænder med is i maven såvel som i hjertet, men som nok alligevel ønsker kærligheden mere, end han tør indrømme. Og ja, den lille talende snemand Olaf er uhyre morsom og tiltalende, specielt er hans brændende ønske om at opleve sommeren, som han ikke ved vil smelte ham, en lille genistreg. Men Olaf er en birolle – filmen handler om følelser, om opvækst og om kærlighed mellem søskende. Det er hæsblæsende spændende, det er smukt og betagende, og det er til tider decideret tårefremkaldende! Sådan, Disney!
Disney har længe måttet se til fra sidelinjen, mens Pixar har vist, hvordan man i dag gør det, som Disney frem til og med 90’erne var mestre i: at producere film af høj, høj kvalitet for børn i alle aldre. Opskriften har været opfindsomhed, uforudsigelighed og elskelige karakterer. Og selvom det gamle mastodont-selskab har vist gode takter med “Bolt” og “Vilde Rolf”, så er det først med “Frost”, at de for alvor har knækket koden. Visuelt er den fantastisk (animationsfilm skal ses i 3D!), og soundtracket rummer kommende klassikere. Det her er uden tvivl en film, der kan optø ethvert forfrossent hjerte!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet