På Dread Central er det nu muligt at downloade traileren til den kommende gyser “Unholy”.

Filmen er skrevet, instrueret og produceret af debutanten David Goldberg, og skuespillet bliver bl.a. leveret af Adrienne Barbeau (“Carnivalé”, “The Fog”), Nicholas Brendon (“Buffy”) og Siri Baruc.

Filmen handler om den sørgende mor Martha (Barbeau), som vil prøve at løfte sløret for den frygtelige hemmelighed der kan bringe hendes familie i fare. Sammen med sin søn (Brendon) bliver hun viklet ind i en sammensværgelse der involverer en heks, nazistiske okkultister og den amerikanske regering.

Filmen er baseret på en myte om et militærdokument, der skulle vise at den amerikanske regering efter 2. verdenskrig skulle have smuglet nazister ind i Pennsylvania for at arbejde videre på nazistisk teknologi og heksekunst.

Den officielle hjemmeside til filmen, UnholyMovie.com, åbner 3. oktober, og i øjeblikket er der en nedtælling igang på hjemmesiden. Tidligere har man på hjemmesiden kunne se uddrag af dokumentet og høre nogle mærkeligt lyde og stemmer, samt finde andre skjulte budskaber.

Filmen får premiere i 2006.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 pulse83 19 år siden

Overraskende fed trailer, syntes jeg. Virker umiddelbart ikke som endnu en teenybopper flick fra Hollywood. Men vi får se.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#2 Herrguth 19 år siden

Jeg synes også traileren er vildt fed! Og meget uhyggelig...

Jeg ser frem til den... :)

Skriv ny kommentar: