Universal Studios har udsendt den første trailer til komedien “Little Fockers”, der fortsætter begivenhederne fra “Meet the Fockers” fra 2004.
Filmen fortsætter historien om Greg Fockers (Ben Stiller) strabadser. Det har taget Greg 10 år, 2 børn og utallige misforståelser at komme ind i varmen hos sin mistroiske svigerfar Jack Byrnes (Robert De Niro). Og Jack får de værste forudanelser, da Greg kommer i pengenød og må tage et ekstra job for at holde kreditorerne fra døren.
Så da Greg og hans kone Pams (Teri Polo) samlede familie – inklusive Pams kærlighedshungrende eks Kevin (Owen Wilson) – melder deres ankomst til tvillingernes fødselsdag, må han forsøge at overbevise sin skeptiske svigerfar om, at han stadig har bukserne på.
I filmen, der instrueres af Paul Weitz, medvirker også Jessica Alba, Dustin Hoffman, Harvey Keitel, Laura Dern og Barbra Streisand.
Filmen kan ses i danske biografer 25. december.
Klik her for at læse flere nyheder om “Little Fockers”.
#1 Nicki52 14 år siden
#2 Åkepool 14 år siden
Nå, du har allerede set den?
Hvor er Dustin Hoffman blevet af? Ham så man da ikke i traileren og jeg synes heller ikke at hans navn stod tilsidst.
Men går man ind på filmen hos Imdb, så står der at han er med?
#3 Nicki52 14 år siden
#4 NP 14 år siden
#5 KayOzz 14 år siden
#6 DJAS 14 år siden
Fra traileren ser det ud til at Stiller ikke spiller den trættende taber/pushover som i de andre film, men at der er kommet en smule mere nosser op i ham...