Warner Bros. har udsendt den første trailer til Lana og Andy Wachowskis kommende sci-fi film, “Jupiter Ascending”. Søskendeparret har tidligere stået bag bl.a. “The Matrix” og “Cloud Atlas”.

Se traileren her.

“Jupiter Ascending” forgår i et univers, hvor menneskeheden er på bunden af den evolutionære trappe. Her planlægges en ung menneskekvinde myrdet af Universets dronning, da blot hendes eksistens truer med at sætte en stopper for dronningens herredømme.

I filmens to hovedroller finder vi Mila Kunis og Channing Tatum, mens Sean Bean, Eddie Redmayne, James D’Arcy og Terry Gilliam også er at finde på rollelisten.

“Jupiter Ascending” får dansk premiere i løbet af 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#1 Pissed_Squirrel 11 år siden

Topic skrev:
Her planlægges en ung menneskekvinde myrdet af Universets dronning, da blot hendes eksistens truer med at sætte en stopper for dronningens herredømme.
Aha, altså er det Snehvide om igen?
Gravatar

#2 henrique406 11 år siden

Æv, meget tom følelse jeg sidder med... det var ikke lige hvad jeg havde håbet på, efter jeg i starten af året læste en artikel hvor Lana havde fortalt at de fiflede med nogle nye og meget innovative idéer, som hun ikke var sikker på at teknologien var der endnu til at kunne udføre....

Efter at have set denne trailer synes jeg ikke der er meget nyskabende over den, om det så er fordi de gemmer the goodies til en senere trailer, kan man jo kun håbe på :)
Gravatar

#3 Mikkel Abel 11 år siden

Sindsygt mærkeligt cast... Var glad for Cloud Atlas, men tror sgu denne rammer ved siden af.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#4 Ispep 11 år siden

Åh ja, det er også svært at ramme de samme højde som de gjorde med The Matrix.

Er ikke imponeret, men den skal ses.
Gravatar

#5 bnm 11 år siden

Hvad betyder "på bunden af den evolutionære trappe"? Nedstammer *alle* de andre livsformer i det sci-fi univers fra Homo Sapiens?

Eller menes der måske bunden af fødekæden? I så fald, hvad spiser Homo Sapiens?
Gravatar

#6 Highland Park 11 år siden

bnm (5) skrev:
Eller menes der måske bunden af fødekæden? I så fald, hvad spiser Homo Sapiens?
Hummus.

Jeg gad godt vide, hvilken rolle Terry Gilliam har.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#7 Lord Beef Jerky 11 år siden

Terry Gilliam er det eneste ved denne film, der gør mig en lille smule interesseret.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#8 bnm 11 år siden

Highland Park (6) skrev:
Hummus.
Soylent Green?
Gravatar

#9 Highland Park 11 år siden

#8: Ha ha! Godt grebet. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#10 David Munch 11 år siden

mMmm... Det lignede scifi guf guf på højde med det Tom Cruise normalt laver, bare uden Cruise, og det gør det jo til noget der skal ses!

Må give andre ret i at jeg havde håbet på lidt mere, og jeg tror ikke Kunis og Tatum kan stå distancen, men lad os nu se!

Skriv ny kommentar: