Birger Larsen, der bl.a. har været instruktør på krimisuccesen “Forbrydelsen”, skal stå bag en ny, storstilet dansk krimiserie. Det skriver Miso Film i en pressemeddelelse.
Serien, der får titlen “Den som dræber”, vil have et samlet budget på 82,5 mio. kroner og har Jakob Cedergren, Lars Mikkelsen og Laura Bach i hovedrollerne.
“Den som dræber” handler om jagten på seriemordere. Seriens omdrejningspunkt er en gruppe i drabsafdelingen hos Københavns Politi, som efterforsker disse gerningsmænds forbrydelser, der sjældent
er forankret i traditionelle motiver og adfærdsmønstre.
Gruppen består af udvalgte kriminalbetjente
og eksperter, der ikke kun efterforsker fysiske spor, men i lige så høj grad de psykiske spor, som både gerningsmand og offer efterlader.
Serien består af 6 x 90 minutters individuelt afsluttede film, der er tilrettelagt, så de også kan vises som 12 afsnit á 42 minutter. Den fjerde film i serien produceres som biograffilm og instrueres af Peter Flinth, der bl.a. har stået bag flere afsnit af “Rejseholdet” og “Wallander”.
Serien er forhåndssolgt til tv i hele Skandinavien og til en række europæiske lande og vil tillige blive distribueret på dvd.
Se også: ”Forbrydelsen” får amerikansk fortolkning i form af “The Killing”.
#11 Nicki52 14 år siden
#12 thomasegebaek 14 år siden
krimi
krimi
krimi
krimi
KRIMI
og så hvorfor ikke lige endnu en FUCKING KRIMI!
#13 steadi07 14 år siden
Det er jo netop det som "Criminal Minds" går ud på? At se på hvordan gerningsmanden opfører sig og derfra udlede en profil som gør, at "the unsub" (for os der har set det nok) kan fanges.
Jeg siger dermed ikke, at det ikke kan blive godt. Det kan det garanteret. Men jeg vil alligevel have lov til at påpege, at jeg synes det ligner oplægget til en allerede eksisterende tv-serie. Men det er der jo så mange der gør.
Jeg tvivler dog lidt på, at TV2 endelig kan lave en serie som rent faktisk er værd at følge med i over længere tid. Jeg står måske alene med den holdning, men jeg synes ikke deres seneste serie-satsninger er gået videre godt - For mit vedkommende.
#14 davenport 14 år siden
#15 filmz-Sichlau 14 år siden
Hvor ved du fra at det sendes på TV2?
#16 Nicki52 14 år siden
Synes det ligner mere en Danmarks Radio-serie. Men hvis den er spændende kan serien regne med mig, men Peter Flinth er jo med, så den skulle jo være god. Selvom hans sidste projekt ikke var en succes, instruere "De vilde svaner" sammen med Ghita Nørby. Men de kan lide den i england.
EDIT: Ifølge IMDb bliver den vist på tv2
#17 MOVIE1000 14 år siden
#18 steadi07 14 år siden
#19 Nicki52 14 år siden
#20 MOVIE1000 14 år siden