Birger Larsen, der bl.a. har været instruktør på krimisuccesen “Forbrydelsen”, skal stå bag en ny, storstilet dansk krimiserie. Det skriver Miso Film i en pressemeddelelse.
Serien, der får titlen “Den som dræber”, vil have et samlet budget på 82,5 mio. kroner og har Jakob Cedergren, Lars Mikkelsen og Laura Bach i hovedrollerne.
“Den som dræber” handler om jagten på seriemordere. Seriens omdrejningspunkt er en gruppe i drabsafdelingen hos Københavns Politi, som efterforsker disse gerningsmænds forbrydelser, der sjældent
er forankret i traditionelle motiver og adfærdsmønstre.
Gruppen består af udvalgte kriminalbetjente
og eksperter, der ikke kun efterforsker fysiske spor, men i lige så høj grad de psykiske spor, som både gerningsmand og offer efterlader.
Serien består af 6 x 90 minutters individuelt afsluttede film, der er tilrettelagt, så de også kan vises som 12 afsnit á 42 minutter. Den fjerde film i serien produceres som biograffilm og instrueres af Peter Flinth, der bl.a. har stået bag flere afsnit af “Rejseholdet” og “Wallander”.
Serien er forhåndssolgt til tv i hele Skandinavien og til en række europæiske lande og vil tillige blive distribueret på dvd.
Se også: ”Forbrydelsen” får amerikansk fortolkning i form af “The Killing”.
#21 Nicki52 14 år siden
Vidste den vil komme :). Well, jeg skal se "A Nightmare on Elm Street" uanset min fordomme om den, jeg er så vant til at se dårlige film og serier. Ser alt dansk tv-serier. Ikke reality, kun Paradise Hotel.