I løbet af de næste 15-20 år planlægger NASA at sende bemandede missioner til Mars ligesom i Ridley Scotts biografaktuelle “The Martian”. Men hvor realistisk er Matt Damons tur til Mars egentlig? Meget, siger forsker.
Se også: Anmeldelsen af “The Martian”
Det er Kjartan Münster Kinch fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, der har set “The Martian, som handler om en astronaut, der efterlades alene på den røde planet. Og det er bestemt en realistisk skildring:
”Ja, langt hen ad vejen er den. Og så tilgiver man, at filmen også rummer urealistiske ting, fordi det driver handlingen frem,” siger Münster Kinch til DR.
Ridley Scott har dog ikke været på Mars for at optage sin film, men derimod en tur i Jordan. Det er et godt valg, mener forskeren:
”Jeg synes, at det er flot og troværdigt som et landskab fra Mars. Men når det er sagt, ser landskabet ikke sådan ud det sted, hvor man i ‘The Martian’ fortæller, at missionen lander på Mars.”
“The Martian” kan opleves i biografen netop nu.