“1408” prøver at give både spænding og gys, men intet af det lykkes. Historien er overdrevet, og selvom John Cusack gør hvad han kan i rollen som Mike Enslin, så kommer man aldrig til at føle den uhygge, som en gyser bør indeholde. “1408” indeholder ikke mere spænding end nyhederne på tegnsprog, og siden ingen andre end hovedpersonen vil bo på værelse 1408, kan man jo overveje at opbevare filmen på dette værelse, for så bliver det i det mindste brugt til noget fornuftigt.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#91 dolphinfriendly 16 år siden

#89 Jeg forstår ikke din logik. ;)

Der vil der altid være en realisme og logik indenfor filmens univers der skal overholdes - ellers vælter lortet sammen. Det har intet at gøre med hvad der er logisk fra vores perspektiv, men ud fra de præmisser filmen stiller sig selv - om så det er horror, slapstick eller socialrealisme.

Iøvrigt er det med Michelsen noget vrøvl. Jeg husker med glæde tilbage på de opløftende svinere ham kom med, når en film der ikke faldt i hans smag fik på tæven!

EDIT: Som Chandler75 skrev. :)

Gravatar

#92 filmz-DocDoom 16 år siden

#90: True. Vi mødte nogle gange Michelsen på mit gamle lokale pizzaria på Frederiksberg, og vi fik ham et par gange til at tale film. Faktisk åbenbarede han et udmærket kendskab til selv de mest obskure direct-to-dvd b-splatter-film. Vi var imponerede!
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#93 mikkidk 16 år siden

90: Ja og nej. Michelsen anmeldte også de "glatte" action-film som f.eks. dem med "Claude Van Dumme", som jeg kan huske han kaldte ham :). Selvfølgelig var han han jo nødt til at tage nogle repræsenterende film af den genre med i sine programmer qua at det var DR, men havde det stået til ham, var det nok aldrig sket. Og derfor fik han også på puklen af den store gruppe mennesker der ikke har et skvat interesse for film i den mere sublime klasse.
Men han elsker jo film, som Doom også nævner. En af mine venner lytter næsten udelukkende til klassisk musik, men har da også nogle enkelte rock-cds stående. Men jeg tror nok han ville afstå fra at udtale sig seriøst om rock-genren.

Gravatar

#94 mikkidk 16 år siden

91: Ja og nej. Selvfølgelig skal der være en vis logik. Selvfølgelig skal der i manuskriptet ikke være huller så store, så der kan køre en lastbil igennem. Men gysergenren har pr. natur en primitiv metafysik hvis præmisser man bare bliver nødt til at godtage, hvis man vil nyde en oplevelse indenfor genren. Hvis man derimod føler sig højt hævet over denne, så skal man se noget andet i stedet for - og slet ikke begive sig af med at anmelde det oven i købet!

1804 er trods alt skrevet først og fremmest af en forfatter der har skrevet et par historier i den genre før. Derefter har der været tre forfattere på manuskriptet. Og derefter en ret habil filminstruktør med en sund europæisk indfaldsvinkel på selve fortællingen.

Jeg har set tonsvis af film i denne genre, da jeg elsker den. Desværre er det også faktum, at der er meget langt imellem perlerne, da den - som komedien - er en enorm svær genre at skabe noget gangbart i. Og 1804 hænger rigtig pænt sammen. Som jeg nævnte, så er det rigtig synd, at Hollywood har valgt at distribuere en skam-klippet version med en helt anden slutning end den tænkte. Men som sædvanligt er det pengene der bestemmer, og man har selvfølgelig tænkt på først og fremmest det amerikanske publikums ønske om en slutning. Ærgeligt nok.
Men jeg nød for en gangs skyld at se en af de sjældne øjeblikke, hvor en gyserfilm er blevet vellykket.
Der hvor jeg længere oppe i tråden kan se de negative udgydelser mod filmen er, at man nok har forventet end decideret spøgelsesfilm med halm i træskoene eller en eller anden maskeret person, der går amok med en stor kniv.
Her er der jo tale om en helt anden historie, hvor det mere går ud på, at det er de indre dæmoner der spøget - at værelset som en katalysator gør det muligt for de indre dæmoner at slå sig løs. Det synes jeg til gengæld er en fed ide :) At man så kan gå ind og finde lidt dialog-fnidder osv, hører altså til over i afdelingen for flueknepperi.

Og mht. præmissen, så opfylder fortællingen i høj grad dens egen præmis: En mand har i årevis søgt efter det mest hjemsøgte sted på jorden og han finder det tilsidst - inde i sig selv, da nogle kræfter i et værelse bliver en katalysator og åbner for de indre sluser, som han i mange år har holdt lukket med vandtætte skodder - som netop symboliseres med hans glemte/fortrængte roman.
Gravatar

#95 rubkick 16 år siden

Jeg har først set denne tråd her til formiddag og har netop gennemlæst den med stor forbløffelse. En anmelder bryder sig ikke om en given film. Det sker tit, og sådan skal det være! Men i tråden her har vi så en håndfuld brugere, som ikke bryder sig om, at anmelderern ikke bryder sig om filmen! Tag jer sammen! Hvad bliver det næste? At man som heavy-metal fan skal sige, at man i virkelig bedre kan lide barokmusik, eller som art-jazz fan påstår, man bedre kan lide dansktop-musik?

Nogle er til blondiner, andre til brunetter. Nogle stemmer rødt, andre sort. I stedet for at være skuffede over, at vi mennesker har forskellige interesser og aversioner, burde I hellere glæde jer over denne forskellighed.

Mvh
Gravatar

#96 jessup 16 år siden

Kan vi ikke på stående fod afvikle disse tre standard indvendelser:

Det er ikke et mesterværk, men ok (f.eks. popcorn)underholdning.

Hvorfor sende en anmelder ind og se en film som han på forhånd ikke kan lide.

Hvis du ikke kan lide filmen er det fordi du bedst kan lide rumænske udørks film.

Disse tre raktioner går igen i alle anmeldertråde i lidt forskellige afskygninger - det er vederstyggelig argumentation.
This is just until June
Gravatar

#97 Slettet Bruger [670102854] 16 år siden

#94 "Der hvor jeg længere oppe i tråden kan se de negative udgydelser mod filmen er, at man nok har forventet end decideret spøgelsesfilm med halm i træskoene eller en eller anden maskeret person, der går amok med en stor kniv"

Filmen er jo slet ikke blevet markedsført som værende en typisk 'spøgelsesfilm', så den tror jeg ikke holder. Man kender mere eller mindre filmens præmisser, før man ser den. Det er tydeligt at skuespillerne kæmper med alt, hvad de har, men manuskriptet er en tynd kop te, og jeg blev i hvert fald hutigt ligeglad med hovedpersonens skæbne.

Skal en fortælling om en persons indre dæmoner være interresant, så skal personen også være det, og det er hovedpersonen ganske enkelt ikke...

Historien er ganske enkelt kedelig og forudsigelig, og så er jeg ligeglad med, at det er Stephen King, der står bag - bare fordi man kan skrive noget godt, betyder det ikke at alt, hvad man laver, er godt.
Gravatar

#98 Slettet Bruger [670102854] 16 år siden

#96 Den første indvendelse synes jeg nu er relevant nok - hvis folk gider at argumentere bagefter...
Gravatar

#99 filmz-Bruce 16 år siden

#96 og 98

Den anden indvendelse er relevant, hvis der er tale om Thomas Treo fra EB ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#100 mikkidk 16 år siden

Når jeg går efter filmanmeldelser, plejer jeg som regel at støtte mig til Maltins eller Roger Egberts. De har en ret god viden mht. genrer osv.

Hvad angår 1804 og film generelt, så er det selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag. Havde det været en avisanmeldelse jeg var faldet over, så havde jeg jo også bare læst den og tænk.."nå". Men nu er her jo et forum, hvor jeg så fik lyst til at gå ind og argumentere for, at jeg er uenig i filmz anmeldelse. Og har så også argumenteret nok for det i ovenstående tråd.

Kan så trøste mig med, at de fleste andre avisanmeldelser har givet den gode anmeldelser, så det er ikke noget der holder mig vågen om natten, at filmz-anmelderen ikke brød sig om den. Nu ikke fordi anmelder-meninger absolut er alfa og omega for en filmoplevelse, men jeg forbeholder mig da retten til at komme med min mening, når man i et forum lægger op til muligheden for dette.

Jeg havde i hvert fald ikke noget imod at have skrevet manuskriptet til den :)

Skriv ny kommentar: