Skuespillerne er som regel ikke kernen i sådanne film, men både Josh Hartnett, Melissa George, Mark Boone Jr. og Ben Foster gør gode figurer i deres respektive tynde roller. Særligt filmens optakt giver plads til at vise lidt mere end bare skabeloner, og her fungerer handlingen faktisk rigtig godt som introduktion til det lille “Fargo”-agtige lokalsamfund og de indbyrdes skærmydsler, der findes her. At man har valgt den alsidige Danny Houston som vampyrernes overhoved er et dristigt træk, selvom han godt kunne have brugt nogle undersåtter, der efterlod et større indtryk.

Det er interessant at se en instruktør som Slade bevæge sig fra det lille psykodrama “Hard Candy” over i en hel anden boldgade med al uhyggen og utrygheden ude på tøjet i stedet for i det indre. Men overgangen lader ikke til at have voldet synderligt besvær, for alt i alt er “30 Days of Night” et ganske fermt livtag med den fysiske horror og et visuelt kærkomment indspark i vampyr-mytologien, selvom der ikke for alvor afsøges nyt grænseland, hverken narrativt eller stilistisk. Stemningsmættet og glimtvis uhyggefremkaldende er den i hvert fald, og så er der ikke sparet på de blodrøde nuancer til ære for alle gore-fans. Man må dog gøre op med sig selv om, hvorvidt man er villig til at se igennem fingrene med den lidt letkøbte og antiklimatiske slutning.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 Slettet Bruger [3185138213] 17 år siden

#68: Jeg kan nu slet ikke se, hvorfor det skulle trække ned, at vampyererne ikke opfører sig, som gennemsnitsvampyren i en film gør; tværtimod er det netop deres dyriske opførsel, som er det, der adskiller filmen fra andre vampyrfilm og således gør den seværdig.

Hvis du vil have, at de skal opføre sig mere menneskeligt/intelligente, så forstår jeg slet ikke, at du gad se filmen; der bliver ikke lagt skjul på det dyriske i trailere og omtaler af filmen.

Det sagt, så er det ikke lige slutningen af denne film, som kunne redde filmen for én.
Gravatar

#72 filmz-DocDoom 17 år siden

#71: Enig. Det dyriske trækker da op; ikke ned. Det er en god afveksling. Jeg ville have haft det svært med affekterede Lugosi-typer i slængkapper, der rendte rundt i en Alaska-flække og hvislede "Lizzzten to zhem - zhe zhildren of zhe nightz"
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#73 gizmomis 17 år siden

#71 for mig trækker det nu engang ned, hvis de vil have vilde dyr burde de have valgt varulve i stedet.. for det var mere som varulve de opførte sig..
Nu valgte jeg så heller ikke at se filmen, så den til premiere surprice.. og havde på det tidspunkt kun hørt meget lidt om den.. efter at have set forfilm fra den havde jeg nok aldrig valgt at se den på trods af at jeg elsker gysere..
Gravatar

#74 filmz-DocDoom 17 år siden

#73: En lille hemmelighed: Hverken varulve el. vampyrer findes i virkeligheden. Derfor findes der ikke et endegyldigt adfærds-kodeks for nogen af dem :->
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#75 Spanner 17 år siden

#74

That's what they want you to think
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#76 Slettet Bruger [3185138213] 17 år siden

#73: Af samme grund som #74 siger, så er det ikke rigtigt et holdbart argument for at filmen er dårlig. Opfører varulvene i underworld sig så også for vampyragtigt?

Skriv ny kommentar: