Hvad der sælger filmen som underholdning er dens mange visuelt duperende scener. Fra synet af tusindvis af pile, der skygger for solen, over angribende mutant-næsehorn til skibe, der bliver flået i stykker af stormbølger. Action leveres igennem adskillige imponerende slow motion sekvenser, hvor vi får demonstreret præcis hvor mange måder en mand kan slås ihjel på med et spyd. Meget andet har filmen dog ikke at byde på og scenerne kommer hurtigt til at trække ud. Efterhånden får man fornemmelsen af, at hvis scenerne blev vist i normalt hastighed, ville filmen næsten halvere sin spilletid.
“300” handler om effekter – ikke mennesker – og skuespillet er temmelig ligegyldig. Eneste undtagelse er Gerard Butler, som giver en betydelig overbevisning til kong Leonidas, hvad enten han lemlæster persere eller brøler ordrer. Selve handlingen udenom slaget er af rent mekanisk natur, med et persongalleri uden nogen form for dybde. Man bliver da heller ikke særligt involveret eller bevæget, da filmen udvikler en sentimentalitet, der ligger meget fjernt fra Frank Millers univers. “300” er et medrivende adrenalinpumpende voldsorgie, men, ligesom så mange af dens steroidproppede krigere, er den desværre også endt temmelig hovedløs.
#121 dh-ad 17 år siden
Alle skuespillerne var rene karikaturer. Dog var der et glædeligt gensyn med Michael Fassbender fra "Murphy's Law", som kører på DR2 pt.
#122 jessup 17 år siden
Dybde har aldrig været nødvendig for at man skal holde med nogen heppe for dem - men velskrevne scener er og dem er der ikke nok af.
Kropsestetikken i filmen ville gøre selv Rifenstahl midsundelig.