Filmens største forcer er afgjort Rogen, Levitt og den absurde, men fornemme og opfindsomme skildring og fortolkning af et så ømtåleligt emne. Så hvis man er fan af enten Rogen eller Levitt, er “50/50” et must. De andre skuespillere gør ikke nær så stort indtryk, og på trods af filmens opfindsomme blend af humor og hjertesorg savner man ofte mere opfindsomhed i selve historien, der mangler overraskelser. Visuelt tager filmen heller ikke ligefrem kegler, selvom instruktøren hyppigt leger med forskellige kameravinkler og split screen, såsom da Adam i vrede kaster en økse mod et billede malet af ekskæresten. Øregangene kan dog nyde godt af et velsammensat soundtrack, der fint supplerer stemningen i “50/50” med alt fra Pearl Jam til Radiohead.
#1 knipsknips 12 år siden
Helt klart en film jeg har ventet på, at se. Dejligt, at høre den er værd, at se.
#2 Norrah 12 år siden
#3 Lawman. 12 år siden
#4 wimmie 12 år siden
Det tænkte jeg også.....
#5 wimmie 12 år siden
Jagten på den forsvundne stjerne ;)
#6 Highland Park 12 år siden
#7 The Insider 12 år siden
#8 wimmie 12 år siden
Ah, ok ;)
Såeh... kvajekage til alle Filmz'ere? ;)
#9 The Insider 12 år siden
#10 wimmie 12 år siden
Haha, det er i orden ;)
Og go' morgen...ja, det hedder det vel. Gik i seng kl. 1 - vågnede 1.30 faldt i søvn igen omkring kl. 2.30 (thereabouts) og vågnede igen kl. halv fem... Og det var åbenbart hvad jeg skulle have af nattesøvn :/
Nu har jeg smidt mig på sofaen og kan mærke trætheden komme snigende igen, så måske skulle jeg bare blive liggende her i stedet for at vade op i seng igen... :)