Der er ikke sket nogen voldsom udvikling fra første film til anden omgang. Det skulle da lige være, at Peter Parker nu – som alle os andre – søger oplysninger om sine fortidsforsvundne forældre på Google og ikke på Bing, som han så fjollet gjorde i første film. Samme stærke ungdomsportræt, hvor hjerte altid rimer på smerte, men også en superhelteoverbygning, der i bedste fald er en god undskyldning for at fortælle det, der helt simpelt er en dejlig dreng-møder-pige-forelskelsesfortælling.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 steadi07 10 år siden

Var udmærket tilfreds med det meste af filmen, men havde enkelte aspekter, som jeg var uden ret megen forståelse for.

Jeg har fx ekstremt svært ved at forstå hvorfor, at vi skulle have tre fjender med i filmen. Electro havde været nok i sig selv, men med Green Goblin og Rhino blev det hele et stort smadder.


Men udmærket film. 4/6 passer fint. 3D'en ligegyldig.
Gravatar

#22 Mikkel Abel 10 år siden

steadi07 (21) skrev:
Jeg har fx ekstremt svært ved at forstå hvorfor, at vi skulle have tre fjender med i filmen. Electro havde været nok i sig selv, men med Green Goblin og Rhino blev det hele et stort smadder.


Den kritik forstår jeg slet ikke, hvordan du fik det til "et stort smadder". Rhino er minimalt med og det samme kan næsten siges om Green Goblin, i hvert fald til "smadder"-delen.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#23 Alex- 10 år siden

steadi07 (21) skrev:
Var udmærket tilfreds med det meste af filmen, men havde enkelte aspekter, som jeg var uden ret megen forståelse for.

Jeg har fx ekstremt svært ved at forstå hvorfor, at vi skulle have tre fjender med i filmen. Electro havde været nok i sig selv, men med Green Goblin og Rhino blev det hele et stort smadder.


Men udmærket film. 4/6 passer fint. 3D'en ligegyldig.


Mængden af skurke fungerede da upåklageligt, den kritik forstår jeg på ingen måde.
Rhino er bare en håndlanger som man næsten ikke ser noget til (præcis som han skal og altid bør være). Electro og Harry/Goblin duo'en var da også glimrende skruet sammen, Goblin og Electro er jo ikke en gang til stede samtidig. Dog kunne måden Max og Harry blev til henholdsvist Electro og Green Goblin godt være bedre.
Spiderman er en af de få serier som jeg tror på (hvis det bliver gjort ordenligt selvfølgelig) kan trække på flest skurke samtidig. Der er jo også så forbandet mange fede skurke i den del af Marvels universet, kun DC's Batman kan nogenlunde nærme sig.
Synes ligeledes at 3D'en også fungerede bedre end i mange andre film, med mindre man synes at 3D generelt er ligegyldigt.


Er i øvrigt også godt tilfreds med nyfortolkningen af Osborn familien og at vi ikke bare får et copy paste fra den første trilogi. Generelt har rebooten formået at skille sig meget ud fra Sam Raimi's udgave, blandt andet ved hjælp af Peters forældre, Gwen, og et bedre cast, især de to første er essentielle for Spidermans oprindelse.
Undrer mig dog stadig over hvad B.J. Nowak lavede i filmen, castet som Mr. Evil Random Corporate Guy.
Gravatar

#24 enfilmnørd 10 år siden

Så fik jeg også set giraffen, og jeg må sige at jeg er lidt delt. De dele af filmen der fungerede var virkelig god, men den havde også nogle problemer. Først det knapt så gode; Mest af alt syntes jeg den var lidt rodet fortalt (Særligt alt med Peters forældre), og den havde problemer med at balancere det alvorlige og det sprælske-til-tider-fjollede. Personligt var jeg heller ikke så stor fan af musikken; Den var lige lovlig storladen og 90'eragtig. Ikke noget der på nogen måde ødelagde filmen for mig, men lidt ærgeligt. Eneste kæmpe store anke jeg har er skurkene, der var den klart svageste del af filmen. Jeg spoiler-mærker lige resten...

Max fungere fint i starten og Jamie Fox gør det rigtigt godt. Faktisk gør hele casten det efter min mening helt eminent, og særligt kemien imellem Garfield og Stone er fantastisk. Når det så er sagt, så køber jeg ikke Maxses skift til fuldblods skurk, han er lidt tosset i starten men han bliver jo en rigtigt psykopat til sidst. Harry Osborn er som sådan god nok, men han får ikke nok spilletid. Jeg når jo knapt at lære ham at kende, inden han ved et tilfælde er Den Grønne Gobling. Jeg går ud fra hans handlinger også skyldes at han er en forkælet rigmandsdreng der er vant til at få sin vilje, men det ser jeg aldrig rigtigt inden han går i selvsving over at Spiderman ikke giver ham hans blod. Det positive; Igen er alle figurer der ikke er skurke meget troværdige og får lov at leve deres liv og give os et indtryk af hvem de er. Det er tydeligt at Sally Field på et tidspunkt har haft flere scener hvor hun hjælper til på hospitalet, og at disse mangler giver hende mindre at lave. Jeg syntes dog stadig hun er en god figur man kan relatere til. Aktionscenerne er også rigtigt gode og medrivende. Særligt den sidste hvor Gwen Stacy må lade livet er både medrivende og godt fortalt. Modsat den første film, er der også flere deciderede "sjove scener", og disse scener er vitterligt sjove. Om det så er Peter vasker sin dragt, der distrahere vagterne, eller han fyrer One-liners af under aktionscenerne. Her virker one-Linerne netop i kraft af at Spiderman er lidt en drengerøv der ikke tager det hele alt for alvorligt. Desværre er det også her jeg har lidt et problem. For det meste fungere det, men det står lidt i kontrast til hvor mørk en film det bliver. Jeg køber at Peter som Spiderman nyder det han laver og fyrer jokes af, også efter Gwen Stacys død. Det er en måde at takle det hele på. Hvor jeg har problemer er at der midt i alt det sjove er en Peter der plages af Hr. Stacys død fra den første film. Selvfølgelig er det vigtigt at vide, men det løber lidt ud i sandet og i mange scener er Peter bare sjov og virker ikke synderligt knust.

Når det så er sagt, så var der rigtigt en god film, og en af de bedste Spiderman-film
Alt i alt dog en god film, der modsat mange andre ikke tager sig selv alt for alvorligt hele tiden.

4,5/6



AlexMilo (23) skrev:
Undrer mig dog stadig over hvad B.J. Nowak lavede i filmen, castet som Mr. Evil Random Corporate Guy.




B.J. Nowak er ikke en random badbuy. På et tidspunkt kalder Max ham Mr. Smythe. Så han er Alistair Smythe. Forhåbentlig får han mere at lave i The Sinester Six

[url=http://en.wikipedia.org/wiki/Alistair_Smythe[/url]

"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#25 Mikkel Abel 10 år siden

enfilmnørd (24) skrev:




B.J. Nowak er ikke en random badbuy. På et tidspunkt kalder Max ham Mr. Smythe. Så han er Alistair Smythe. Forhåbentlig får han mere at lave i The Sinester Six

[url=http://en.wikipedia.org/wiki/Alistair_Smythe[/url]



Nice! Det gik totalt forbi mig, men fedt. Omend B.J. Novak er et lidt pudsigt valg.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#26 Alex- 10 år siden

#24 Giver dig klart ret i størstedelen af i dit indlæg. Forstår ikke hvordan jeg kunne have misset hvem Nowak var, jeg takker for klargørelsen!
Ved dog ikke om det er den rette skuespiller til Smythe, i forhold til senere mutation osv, men mon dog om de overhovedet kommer til det. Fedt at de tager karakteren med nu under alle omstændigheder, så får vi ikke for mange nye ansigter introduceret i film nr. 3.

Har der egentlig overhovedet været nogen form for nik mod Kingpin? Forstår ikke helt hvorfor han end ikke er blevet så meget som nævnt i en eneste Spiderman film.
Gravatar

#27 HonoDelLoce 10 år siden

Jeg var inde og se svinet i biffen i sidste uge, og jeg må sige, at jeg er stor fan af denne nye Spider-Man inkarnation.

Min største anke med filmen var faktisk næsten det melankolske. Ikke fordi der ikke skal være plads til det, men fordi det flere gange under filmen virkede til næsten at være for meget og lidt halvt påtaget. Måske også fordi der, som andre nævner, er stor vægt på den muntre, unge Spider-Man, der ikke kan gå ti sekunder uden at fyre en one-liner af, og så lige pludselig BAM!!! så er vi lige triste og kan ikke rigtigt finde ud af, hvad der er op og ned her i livet.

Men kritikken omkring for mange skurke kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Som andre også påpeger, så er det fordelt jævnt og som det skal, omend jeg godt vil gå med til, at "oprindelserne" - og her tænker jeg især på Green Goblin - måske virker lidt forhastede, hvis ikke decideret svage. Til gengæld virker det super godt med begge skurke, og Rhino er jo - ja, stort set ikke med alligevel.


Smed det s'gu lige i en spoiler for en sikkerheds skyld.

Det ender på en solid 7/10, grænsende til en lille 8/10
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#28 Riqon 10 år siden

Så fik jeg endelig set den.

Jeg er stort set enig med #19, bortset fra at jeg (tilsyneladende som én af de få) ikke synes, filmen er for sentimental. Sentimentalitet er helt i Spider-Mans ånd, hvis du spørger mig. :)

Jeg var også imponeret over musikken og lyden i øvrigt, særligt hvordan det bidrog til actionsekvenserne, som jeg syntes var helt eminente. Jeg havde ikke engang fået med mig, det var Zimmer, der stod bag, før jeg så rulleteksterne.

Det største plus ved denne film var for mig, at Spider-Man endelig føltes som Spider-Man i sin helterolle. Han er humoristisk, ironisk, easy-going og totalt "friendly neighbourhood" med alle omkring sig (selv Electro, da det gælder). Det er den første film (af de 5), som jeg føler rigtig har ramt personligheden i de situationer, og det var med til at gøre actionscenerne sjove, for en gangs skyld.

Min største anke med filmen er egentlig Dane DeHaan som Harry Osborn. Jeg synes han var fænomenal i Chronicle, men her er der bare et eller andet galt, måske en blanding af hans evner som skuespiller, selve karakteren som den står i manusset og instruktionen. Kemien mellem ham og Andrew Garfields Peter Parker virker kunstig, og deres catching up-scener virkede på mig utroværdige. Da han begynder at gå "rogue" virker hans handlinger ulogiske, og selv om han ser ud som en grøn dæmon (et bedre look end hvad vi så i Sam Raimi-versionerne), så virker han mindre helstøbt som karakter.

En ting, der undrede mig, da jeg så filmen, var alt det, jeg huskede fra traileren, som ikke var med. Artikel om det her.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#29 Collateral 10 år siden

Riqon (28) skrev:
Jeg er stort set enig med #19, bortset fra at jeg (tilsyneladende som én af de få) ikke synes, filmen er for sentimental. Sentimentalitet er helt i Spider-Mans ånd, hvis du spørger mig. :)


Jeg synes heller ikke det var det mindste problematisk og det skyldes for mig at se måden filmen tackler de store følelser, som er i spil, på. Faktisk var jeg meget imponeret over
hele måden slutningen blev tacklet på. Efter Gwen er død var det modigt at have Parkers bearbejdning af tabet med, og samtidig formå at løfte slutningen, så det ikke blev for gumpetungt.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#30 Riqon 10 år siden

Ja, slutningen var fremragende. Elegant og optimistisk.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: