Hvis verden aldrig havde haft Raimis tidligere filmatiseringer af edderkoppedrengens eventyr, ville denne anmeldelse måske have været anderledes positiv og gennemgående begejstret. For “The Amazing Spider-Man” er faktisk en god film. Dens to hovedpersoner er så elskværdige og charmerende, at selv den mest koldblodige skurk formentlig ville heppe på dem, hvis han så dem sammen, og effekterne er tydeligvis skruet sammen af nogle af Hollywoods dygtigste computertroldmænd. Filmen bidrager bare ikke med noget nyt af værdi, og nye, spændende tiltag burde ellers være obligatoriske, når nu det blot er fem år siden, at Raimi og Co. sidst lancerede en “Spider-Man”-film i biografen. Vi krydser fingre for, at den uundgåelige fortsættelse tager flere chancer.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Collateral 11 år siden

IK (8) skrev:
Tror godt at den vil falde i din smag. Har du set ''500 days of summer''?


Nej desværre. Men du ikke den første der har anbefalet mig den.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#12 Riqon 11 år siden

Den her anmeldelse er alt for optaget af at sammenligne med filmen fra 2002 og er så opsat på at nå sin konklusion - at denne er overflødig - at den overser de væsentlige forskelle mellem historierne. Det havde været gavnligt at anmelde filmen på dens egne kvaliteter uden konstant skelen til Sam Raimi-versionen.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#13 Babo84 11 år siden

Har endnu ikke besluttet om jeg skal se den i bio. Har godt nok et par venner der har spurgt. Jeg tror nu godt, at der kan komme et for forbedringer her ifht. de gamle (selvfølgelig ikke hvis man giver 10 til den gamle serie), men det lyder stadig som "mere af samme" i sidste ende.
Gravatar

#14 durante_angelo 11 år siden

Ærligt talt, så ELSKER jeg denne her film, og lad mig fortælle jer hvorfor (advarsel: spandevis galde på vej)

Da jeg gik ind og så den første Spiderman film væmmedes jeg over deres valg af Tobey Maguire som Spiderman. For det første ligner han ikke ham ikke, hans babyface ødelægger den karakter man finder i tegneserierne (og også i tegnefilmen). For det andet fik jeg en ækel følelse af at de prøvede at lave en parodi af Spiderman, og blev til tider ufrivillig komisk til tider (selvom de ihærdigt prøvede at appelere til børnekredsene med tonsvis af jokes og på-grænsen-til-slapstick humor, men det var ikke Charlie Chaplin jeg var kommet ind for at se)
Ja, der er romantiske scener i denne her film, men de foregående film havde for meget "lyserødt" romantik der havde passet bedre ind hvis Justin Bieber havde fået rollen.
Og hvor var Spidermans flabethed i de gamle film? Den var utrolig begrænset, og var langt fra fyldestgørende!

*** Galdeblæren tømt ***

Kort sagt, så var jeg enormt skuffet over skuespillervalget i de gamle film og havde en følelse af at omgivelserne og antagonisterne samt birollerne var for malplaceret og gav mig den samme følelse som, tilsyneladende, mange herinde har af Resident Evil serien. Det var en om'er!

Og så kommer denne fantastiske skattekiste og retter op på fortidens fejl! Det var så fantastisk befriende!

Der er stensikkert ting der ikke er i fuldstændig overensstemmelse med de fordums tegneserier (Hvem sagde lilla bukser til Firbenet?), men for første gang i årevis har jeg haft en tilfredsstillende følelse af er tingene var som det skulle være, og at jeg rent faktisk bare kunne sidde og nyde filmen og pakke det gamle skrot væk.

Som min søster fortalte mig i biffen: "Dét er Spiderman!"
Du har så evigt ret... det her ér Spiderman. Tak Marc Webb for den bedste biograf følelse i årevis.
Gravatar

#15 Noersterud 11 år siden

madgatez (14) skrev:

Og så kommer denne fantastiske skattekiste og retter op på fortidens fejl! Det var så fantastisk befriende!

Der er stensikkert ting der ikke er i fuldstændig overensstemmelse med de fordums tegneserier (Hvem sagde lilla bukser til Firbenet?), men for første gang i årevis har jeg haft en tilfredsstillende følelse af er tingene var som det skulle være, og at jeg rent faktisk bare kunne sidde og nyde filmen og pakke det gamle skrot væk.

Som min søster fortalte mig i biffen: "Dét er Spiderman!"
Du har så evigt ret... det her ér Spiderman. Tak Marc Webb for den bedste biograf følelse i årevis.


Kunne virkelig ikke ha` sagt det bedre selv. Er lige kommet hjem fra biografen og har den bedste følelse i kroppen som jeg ikke har haft siden The Dark Knight - F.... en fed oplevelse, dét var så absolut den rigtige Spiderman efter min mening! :)

Og kemien mellem Stacy & Parker gør bare et eller andet ved mig, det fungerer bare så meget bedre end de foregående!

Og 3D effekten er som den skal være, topklasse!

5/6
Gravatar

#16 misuma 11 år siden

The Amazing Spiderman i 3D

Jeg kan nævne utallige superheltefilm hvor heltens skabelses-prolog kedede mig bravt og jeg tørstede mere efter supergejlet. Dette er gudskelov ikke tilfældet her, faktisk kan jeg ikke mindes hvornår jeg sidst har følt så meget for helten i denne her lidt for ofte overfladiske genre.

Her fokuseres mere på Parkers forhold til sin familie og til Gwen Stacy og det klær i dén grad filmen og giver den mere substans.

...og så er det en fryd at se Spidey kravle og svinge igennem betonjunglen!

5/6
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#17 x marks the spot 11 år siden

Fuldstændig enig med #15 og #16!!
Jeg var helt medrevet af denne film fra start til slut. Castingen er perfekt. Den gi'r sig god tid til at man kan sætte sig ind i personerne. Der er TONSVIS af fede Spidey-poses til alle os fans. 3D'en virker rigtig godt. Den er klart bedre end Raimis version. Jeg ville ikke have, at denne film skulle ende!

Jeg bemærkede kun to ting, som ærgrede mig lidt:
musikken under Lizard/Spidey-kampen i skolen virkede forkert og end credits-sekvensen var ret dårlig (skulle det forestille at være Osborn? Er der en bestemt Spidey-skurk, som bruger fedora hat?).


Tag ind og se den i biffen - og gerne i 3D. Jeg tror, at I vil blive overrasket over den høje underholdningsværdi og have en feel-good fornemmelse i maven bagefter. :)
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#18 IK 11 år siden

The Amazing Spider-Man

For ikke så lang tid siden genså jeg Sam Raimis Spider-Man trilogi. Vil gerne understrege, at jeg i starten af teenage årene nød disse film og fandt dem ret vellykkede (med undtagelse af den besynderlige treer, hvor der var alt for mange bolde i luften, og hvor det hele endte som en utilfredsstillende rodebunke). Jeg var som mange andre også lidt skeptisk med ideen om et reboot. Behøvede vi egentlig det for Raimis film er da forholdsvis nye? Men ved gensynet indså jeg, at et reboot nærmest var nødvendigt, for Raimis film skriger af ’’udløbsdato’’! Det er film der er produkter af deres tid, og med nutidens øjne virker de ufrivilligt karikerede, kunstige, naive og er gennemsyret af kvalmende patriotisme.

Da jeg fandt ud af, at Marc Webb skulle stå bag kameraet, blev jeg noget mere optimistisk med rebootet. ’’500 days of Summer’’ er blandt mine favorit romantiske komedier, og Webbs præg på ’’The Amazing Spider-Man’’ er enorm. Det er en virkelig underholdende, charmerende og rørende superhelte-film manden har fået stiftet. Filmens uden tvivl bedste scener er sammentalerne og dialogen mellem Andrew Garfield og Emma Stone. Webb er en virkelig dygtig personinstruktør, og det kan mærkes, for disse to turtelduer slår gnister sammen. Det er et ret charmerende ungt kærlighedsforhold, der bliver skildret i filmen. Det bliver aldrig tåkrummende eller pinligt at overvære for os seere, og det skyldes simpelthen Webbs håndtering og skuespillernes veloplagthed. Med en anden instruktør og andre skuespillere kunne det nemt have gået galt.

Andrew Garfields Peter Parker/Spider-Man er flabet, cool, intelligent, sympatisk og så menneskelig. Var jeg virkelig den eneste der blev træt af Tobey Maquires gentagende tudefjæs der plagede store dele af de tidligere film? ;) Garfields version er noget sejere og mere mandig. Filmens skurk er Curt Connors/The Lizard er også fornemt spillet af Rhys Ifans, og det er igennem hans karakter filmens undertoner om savn, ’’mangler’’ og stræben efter det perfekte liv kommer til udtryk. Hans karakter Connors og Peter supplerer hinanden på et eller andet plan, da Connors gerne vil kurere sin manglende arm, og Peter længes efter sandheden om sine forældres afsked. Det er lidt svært at forklare ordentligt, men håber i vil forstå hvad jeg mener, når i har set filmen.

En anden ting er, at filmholdet ikke bare har animeret Spider-Man, når han ude i byen og svinger løs. Under mange sekvenser er det virkelige stuntfolk der svinger, og det er med til at illusionen står stærkere. Selvfølgelig er det krydret med CGI, og er det ikke fejlfrit imponerende altid (her tænker jeg på The Lizard i nogle close ups, og action scenen på gymnasiet), men som helhed føles den mere ægte end den tidligere trilogi på det action - og effektmæssige plan. Det er en mørkere og mere seriøs tilgang til universet vi har fået leveret, men jeg vil ikke ligefrem kalde den dyster, og det er ikke ment som et kritikpunkt. James Horners musik er også herlig melankolsk, og mere følelsesladet end Danny Elfmans mere episke musik. Muligvis hans bedste score siden ’’Braveheart’’.

Første halvdel af filmen finder jeg bedst, hvor Peter Parkers historie og forholdet med Gwen Stacy etableres på vedkommende og henrivende vis. Selvom anden halvdel ikke på nogen måder er dårlig, føles den lidt forhastet, og nogle ting ville jeg ønske at filmen gik mere i dybden med. Synes at Connors forvandling og karakterskift gik lidt for hurtigt. Der var ikke helt den glidende overgang man kunne have ønsket. Jeg tror simpelthen, at det er svært at lave to helstøbte origin historier i en enkel film på 2 timer, uden at dele af heltens eller skurkens udvikling føles hurtigt og unaturligt. Med det in mente, vil jeg lige klargøre at Spider-Man er i centrum, og vi har fået en noget mere nuanceret og interessant portræt af karakteren end i de tidligere film. Når alt kommer til alt, mener jeg at vi har fået en klart bedre film end Raimis på næsten alle områder, og venter med glæde på en efterfølger.

Jeg kunne virkelig godt lide sekvensen med kranerne der skaber vej, så Spidey kan svinge sig til Oscorp og redde dagen. Det er en af filmens absolutte højdepunkter, og også en sekvens med stærk emotionel pondus. Spidey er såret og halter, og vi bløder sammen vores protagonist. Og når han så endelig rejser sig, får vi en helt fantastisk rutsjebanetur. Det er første gang i en Spider-Man film, hvor jeg følte susen med at kunne svinge, og det var uden tvivl det mest overbevisende og indlevende brug af 3D jeg har været vidne til. Hold da op hvor var det vildt.
Gravatar

#19 misuma 11 år siden

X marks the spot

Det at manden forsvinder i skyggen, fik mig til at tænke på skurken Mysterio som laver tricks og illusioner, men den er måske liiige en tand for langt ude.


Her spekuleres der i hvem den mystiske mand er:

http://www.ign.com/articles/2012/05/11/amazing-spi...

IK

Jeg kunne også godt lide kran-scenariet, men det føltes alligevel lidt for iscenesat. Hvad er chancen for at så mange kraner er placeret perfekt ned af den lange gade?
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#20 misuma 11 år siden

Nu har jeg efterhånden læst en del anmeldelser af filmen og der er et par ting som irriterer mig.

En del af kritikken går på, at det er et reboot. Hvorfor skal filmen straffes for hvad der har eksisteret tidligere? Lad dog filmen stå for sig selv og anmeld ud fra det...damn it!

Andre mener at det, lidt firkantet sat op, er den samme Spidey-film om igen. Så strammer skyklapperne da for seriøst. Det er jeg måske ene om, men tingene er bare mere nuanceret og pacingen er bedre i denne her omgang.

Jeg tror at film-oplevelsen bliver bedre hvis man styrer uden om en forudfattede holdning til Spidermans baggrund....måske :P
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?

Skriv ny kommentar: