Hvis verden aldrig havde haft Raimis tidligere filmatiseringer af edderkoppedrengens eventyr, ville denne anmeldelse måske have været anderledes positiv og gennemgående begejstret. For “The Amazing Spider-Man” er faktisk en god film. Dens to hovedpersoner er så elskværdige og charmerende, at selv den mest koldblodige skurk formentlig ville heppe på dem, hvis han så dem sammen, og effekterne er tydeligvis skruet sammen af nogle af Hollywoods dygtigste computertroldmænd. Filmen bidrager bare ikke med noget nyt af værdi, og nye, spændende tiltag burde ellers være obligatoriske, når nu det blot er fem år siden, at Raimi og Co. sidst lancerede en “Spider-Man”-film i biografen. Vi krydser fingre for, at den uundgåelige fortsættelse tager flere chancer.
#31 IK 12 år siden
Helt klart Stans bedste cameo, og timingen er også perfekt. Hans optræden kommer lige efter en af filmens mest flabede replikker.
#32 elwood 12 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#33 BN 12 år siden
"produkter af deres tid"?? Du får det til at lyde som om, at 2007, 2004 og 2002 er en hel menneskealder siden, eller som noget der skete i et andet århundrede! ..... Og jeg har ikke bemærket, at man skulle have en meget anderledes måde at lave film på i 2012 end for fem, otte og ti år siden. Hvis vi går tilbage til visse film fra første del af 1990'erne, kan man nok tale om forskelle, men da ikke på så kort tid som der er gået mellem Raimis Spider-Man-film og Marc Webbs reboot.
Jeg forstår ikke kritikken af det med det "ufrivilligt karikerede, kunstige", og slet ikke i betragtning af at det er et tegneserie-univers vi her har at gøre med. Men jeg er ikke sikker på hvad du mener, da du ikke uddyber dette "karikerede, kunstige".
Jeg er selv allergisk overfor amerikansk patriotisme, ja, enhver form for patriotisme. Men jeg kan ikke med min bedste vilje få øje på nogen "kvalmende patriotisme" i Raimis Spider-Man-trilogi. Der skal mere til end synet af et flag, før man kan tale om patriotisme. Havde det været kombineret med politiske brandtaler eller generel snak om "the american way of life", kunne jeg da forstå en sådan kritik. Men det er der jo ikke spor af.
Sikken skam. Raimis Spider-Man-film vandt netop mit hjerte på grund af den 'Back to the Future'-agtige lyse, ironisk-humoristiske og kulørte stil. Uden denne stil eller tone ville den bare været druknet i det ensartede hav af superhelte-film, der er lavet indenfor de senere år. Jeg elsker den forrygende blanding af lejlighedsvis crazy humor og spænding, som Raimi var garant for.
#34 Ericmase 12 år siden
Epic moment! Hahaha :D
#35 IK 12 år siden
Det var den følelse jeg fik ved gensynet, og det tegner for at filmene ikke har ældet med ynde. Dialogen, tonen og skuespillet virker for barnligt for mig til at tage det så seriøst, og det er helt vildt hvor rædsomt CGI alle filmene byder på. Se bare flere sekvenser fra trilogien. Kampen med Doc Ock og slutsekvenserne i de to første film. Parkers klatring efter onklens død. Det hele er 95% green screen og computer genereret. Man føler at man spiller playstation 2.
I hver eneste af Raimis film, ser vi Spidey løbe, svinge eller hoppe forbi et amerikansk flag. Jovist det er en amerikansk film, men hvorfor skal det gøres så åbenlyst og opkastfremkaldende? Ret ucharmerende for mit vedkommende. Åh nej, slutsekvensen i 3'eren. ''I forgive you'' og solopgang. Det er måske ikke patriotisme, men mere typisk amerikansk sentimentalisme jeg hentydede til. :)
Back to the Future siger mig ikke så meget BN. Men den nye fortolkning er bestemt ikke blottet for humor. Andrew Garfield er så dygtig, og der er så mange nuancer i hans skuespil. Han er sjov og karismatisk, og minder en del mere om den Spider-Man jeg har læst og elsket som barn. Man kan vitterligt føle, at han brænder for at spille den rolle.
Tag lige et kig på nedenstående link:
http://famousfanboy.blogspot.dk/2012/01/movie-spid...
Derfor fungerer Tobeys udgave så godt for mig. Jeg synes ikke han er decideret rædsom som mange andre, men jeg har altid syntes at han var for tøset og ukarismatisk. Sympatisk, tja, ja det kan jeg godt gå med til. :)
Jeg står stadig fast ved min mening, og en skide anmelders holdning kan for mig ikke ændre det faktum, at det er en fantastisk sekvens. :) Men BN hvorfor i alverden læser du spoilers til en film du ikke har set. Dårlig stil.
#36 JannikAnd 12 år siden
#37 Noersterud 12 år siden
Efter at have set den her, så er Tobey Maquire bare verdens største fejlcast for mig, han er direkte tåbelig i rollen som Spiderman i forhold til Garfield. Men igen, det er bare min mening ;-)
Kran scenen var så fed, man følte virkelig med Spiderman. Emotionel og pisse flot. Kom bare med en 2`er og en 3`er i samme stil, jeg skal nok købe en billet!
Da jeg rejste mig efter filmen og gik ud ned mod billetlugen igen, hørte jeg noget larm og et brøl(tror jeg :)) Så kan da forstå der skete noget efter rulleteksterne og det ærger mig helt vildt!
#38 BN 12 år siden
"Ældet"? 5-10 år gammelt, og så er det "ældet"? Jeg forstår ikke den måde at anskue så ultra-kort en periode på. ... Nå, men pyt.
Jeg er simpelthen målløs. Intet mindre. De scener er noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Jeg elsker de scener, ned til mindste detalje. Min oplevelse ligger med andre ord lysår fra din. ... Jeg kan godt se det noget tegneserie-agtige i visse af CGI-effekterne i 1'eren (hvilket ikke gør mig noget, forlægget taget i betragtning), men ligesom mange anmeldere kan jeg da se en klar forskel mellem 1'eren og 2'eren, idet CGI'en er markant forbedret i 2'eren. ... Men DU skelner ikke engang her? Altså at dømme efter ovennævnte beskrivelse.
Jeg har aldrig bemærket det, undtagen i forbindelse med scenen hvor han hyldes i 3'eren. Så "åbenlyst" har det aldrig været.
Men hvis selve synet af flaget virkelig vækker så stærk væmmelse i én som i dit tilfælde, er det klart, at du (bevidst eller ubevidst) nærmest spejder efter det - med "opkastfremkaldende" effekt. hehe
Jeg synes dog, det er en vild overreaktion og overfortolkning, eftersom jeg ikke bemærker det og heller ikke ser det som patriotisk symbolisme.
Det er naturligvis godt, at han brænder for den rolle, han blev udset til at spille. I interviews virker han i øvrigt som en fin fyr. ... Spider-Man-hæfterne har bare aldrig kunnet fænge MIG. (Det er der faktisk ingen af Marvels hæfter der har kunnet.) Så efter at have givet flere forskellige Spider-Man-hæfter en chance opgav jeg dem i sin tid.
Det gør jeg, når jeg er ligeglad med at se en bestemt film, men stadig gerne vil have noget info og viden ... filmnørd som jeg jo er. :-)
#39 IK 12 år siden
Jo 2'eren har lidt flottere CGI, men også kun lidt. Doc Ocks ''metalslanger'' er imponerende, det må jeg give dig ret i, men de sekvenser hvor de slås på højhuse er så forbandet kunstige. Det hele er animeret. Indimellem er der close-ups, hvor skuespillerne skal affyre nogle replikker, og det er det. De to første films slutsekvenser er 110% kunstig CGI. De har animeret hele New York i de sekvenser, og det virker for dovent for mig. Hvorfor har de ikke optaget det rigtigt, og i det mindste digitaliseret Spider-Man efterfølgende? Fordi det er mere tidskrævende. :)
#40 Babo84 12 år siden
Mht. det patriotiske i Spider-Man, så vil jeg nok bruge ordet, sentimental. Men mon ikke at amerikanerne ikke er stolte over deres tegneserie helt, og man derfor skal se amerikansk flag 117 gange i løbet af filmen :) Husker dog ikke, at det generede mig voldsomt, hvis det da overhovedet forekommer så hyppigt :)