Hvis verden aldrig havde haft Raimis tidligere filmatiseringer af edderkoppedrengens eventyr, ville denne anmeldelse måske have været anderledes positiv og gennemgående begejstret. For “The Amazing Spider-Man” er faktisk en god film. Dens to hovedpersoner er så elskværdige og charmerende, at selv den mest koldblodige skurk formentlig ville heppe på dem, hvis han så dem sammen, og effekterne er tydeligvis skruet sammen af nogle af Hollywoods dygtigste computertroldmænd. Filmen bidrager bare ikke med noget nyt af værdi, og nye, spændende tiltag burde ellers være obligatoriske, når nu det blot er fem år siden, at Raimi og Co. sidst lancerede en “Spider-Man”-film i biografen. Vi krydser fingre for, at den uundgåelige fortsættelse tager flere chancer.
Skriv ny kommentar:
#51 IK 12 år siden
Hvis jeg føler, at det jeg ser, er falsk og kunstigt, brydes illusionen. Det er nøjagtigt som skuespil, klipning og andre vigtige ting. Hvis skuespillet er dårligt, irriteres man og filmen føles derfor ikke virkelig. Hvis klipningen er dårlig i eksempelvis en kampscene, fordi de ikke vil vise en given skuespillers dårlige kampfærdigheder, er det igen det samme.
Spider-Man er et action-eventyr, der lever meget på sin action og effekter. Når disse ting ikke fungerer optimalt, kan det da kun trække ned for mit vedkommede.
#52 BN 12 år siden
Læs #49.
Og når har gjort dét, så læs videre her:
Det er mest Spider-Mans kampe (på siden af højhuset og senere på toget) mod Dr. Orc der imponerer mig. Men Spider-Mans svingture gennem byen finder jeg også rigtigt flotte i 2'eren, eller rettere: især i 2'eren.
Sagen er, at det ikke behøver at se 100 procent fotorealistisk ud; noget som jeg også kommer ind på i #49.
#53 Zombi 12 år siden
Ja jeg ved godt at de nok er nødt til at holde sig til grundhistorien, men det trak nu alligevel oplevelsen lidt ned for mig, da jeg simpelthen sad med tanken om det overhovedet var nødvendigt at bruge SÅ lang tid på at fortælle den samme oprindelseshistorie igen, når det nu ikke var mere end fem år siden den sidste Spider-Man film gik i biffen. Der havde jeg gerne set at de havde været lidt mere modig og gået deres egen vej.
Jeg var heller ikke super vild med designet af Lizard. Jeg havde gerne set at de havde gået et skridt videre med krybdyrs temaet, da han ligner noget der er løgn.
Skuespillet var vel okay, men synes det er en lidt for pæn og tandløs superhelte film vi får serveret her. Hvis det var planen at den skulle være en mere dyster fortolkning af Spider-Man, hvilket er åndssvagt da Spider-Man ikke er Batman men lad det ligge, så synes jeg ikke at de er gået vidt nok, for det minder sgu for meget om de sidste Spidey film.
Hvis de tager lidt større chancer med historien og karaktererne næste gang, bliver det måske bedre, men for nu sidder jeg bare tilbage med tanken om det overhovedet var nødvendig med endnu en "genfortolkning" som så ikke birnger nok nyt materiale på bordet hvis du spørger mig til at berettige sin eksistens.
En okay, måske nærmere middelmådig, affære og ikke mere end bare det og det er sgu ikke godt nok!
3/6
#54 BN 12 år siden
Ergo kan du ikke have noget ud af at læse tegneserier, for det er ikke fotorealistisk. Og du må da også have store problemer med illusionen i diverse filmklassikere, som der er effekter - forældede effekter - i.
Igen må jeg sige, at jeg stiller mig meget uforstående overfor, at du ikke synes, at de eksisterende actionscener og effekter fungerer optimalt indenfor det univers og de visuelle rammer, som Raimi & Co. har skabt i deres film.
Nå, men jeg ved det godt: Det afhænger altsammen af øjnene der ser - og vi to ser noget vidt forskelligt. :-)
#55 Zombi 12 år siden
Ja jeg tænker primært på Marvels film her, med enkelte undtagelser.
#56 IK 12 år siden
Ikke det samme BN. Der er det hele tegnet, animeret eller hvad fanden det er. Og de holder samme stil hele vejen igennem. Der bliver ikke et stilbrud, som der gøres så åbenlyst under Raimis film.
Nu har jeg ikke set så mange gamle Sci-Fi eller effekt prægede film. Metropolis holder godt på det tekniske plan. Er ikke så meget for selve filmen, men imponerende er den.
Jeg synes ikke det fungerer indenfor det univers. I det ene øjeblik er byen virkelig, og i det andet er det animeret.
#57 BN 12 år siden
Da du selv har nævnt, at hvad som helst kan bryde illusionen for dig, må det være af relevans af også gamle, "almindelige" film (altså ikke Sci-Fi og eventyr) også indeholder gammeldags effekter: baggrundsprojektioner, green screen-optagelser, sammenredigerede billeder, optagelser der er lagt oveni i hinanden for tilsammen at udgøre ét billede eller ét scenarium.
#58 TP-DK 12 år siden
#59 IK 12 år siden
Du kan da nævne nogle eksempler, og så kan jeg informere dig om det er gældende. Jeg kommer ikke i tanke om nogen på stående fod. Men indrømmet, i gamle film har baggrundsbilleder osv. ikke rigtigt generet mig i lige så høj grad som det jeg ser i Raimis Spider-Man. Ved ikke rigtigt hvorfor. Tror jeg ubevidst har accepteret de ting i gamle film, og har også fundet det charmerende på en eller anden led.
#60 BN 12 år siden
Så du er med andre UBEVIDST selektiv, om jeg må sige. ... Well, det er man jo ikke selv herre. Man har det jo bare som man har det. OG det gælder både dig og mig. :-)