Modstillingen af de to hovedpersoners historier, som kører sideløbende, men først til allersidst forenes, virker ubeklageligt og trods en spilletid på over to en halv time, så føles det aldrig langtrukkent. Der er scener af næsten “Godfather”-agtig overdådighed, som i visse af montagesekvenserne, og den historiske periode illustreres fint med Vietnamkrigen som emotionelt bagtæppe, hvis menneskelige konflikter bliver grundlag for Lucas’ skruppelløse profitmageri. En razzia på hans heroinlager hører til en af filmens mest intense momenter.
Man kan diskutere, hvorvidt “American Gangster” ender med at fremstille Frank Lucas i et lidt for sympatisk lys, og man har svært ved at undsige sig, at slutningen bliver en kende problematisk rent etisk. Manden levede jo af at profitere på andres død og elendighed, så hvorfor give ham en slags hyldest? Måske er det bare fordi, karismatiske forbrydere har det med at være mere spændende i fiktionen end de godhjertede helte, og at dem, vi i virkeligheden skal klandre for denne opfattelse af Lucas’ karakter, faktisk er os selv som tilskuere? Svært at sige, men det ændrer ikke ved, at Ridley Scott med “American Gangster” meget vel kan udfordre Martin Scorseses plads som gangster-genrens gudfar i nyere tid, da instruktøren tydeligvis begår sig ligeså ubesværet her som i ‘sværd og sandal’-filmen, science fiction-panoramaer eller krigens helvede i Mogadishu. Og således sættes barren højt allerede fra starten af filmåret 2008. Bravo, Ridley – velkommen tilbage!
#71 filmz-sonny e 16 år siden
og fuck hvor er jeg skuffet... den havde ellers alle mulighederne for at blive et mesterværk. men på trods af det gik jeg ud af biffen med den tanke at en stor del af filmen kunne være blevet skåret væk uden at det ville have betydet noget...
3/6 fordi der var alt for meget meningsløst bs.
#72 filmz-B*mo 16 år siden
Eneste minus er (og det har jeg læst andetsteds at der er flere, der har oplevet) at gennem den sidste halvdel af filmen stikker der simpelthen mikrofoner ned fra toppen af billedet konstant. Der er ikke én scene hvor man ikke ser en stang med en mikrofon hænge hen over de tough'e gangstere... Iflg. kommentator på IMDb en fejl fra fremviserens side, så i den forstand ikke noget at hænge filmen op på. Men det ødelagde nu alligevel stemningen lidt...
5/6 er fuldt fortjent... :)
#73 The Insider 16 år siden
#74 database 16 år siden
#75 mvejen 16 år siden
Opret en tråd til det i stedet for at vælge en tilfældig Ridley Scott film-tråd...
#76 Ikari 16 år siden
http://www.filmz.dk/forum/item/22118/#