Efter filmens åbningsminutter dør tempoet en anelse, men under filmens sidste akter gælder det om at holde godt fast på hat og briller. Jaguar Paws langvarige flugt udgør god underholdning, men klicheerne står dog i kø, og på trods af flere nervepirrende momenter og intense opgør, så ender det hele med et lidt ufyldestgørende antiklimaks, der samtidigt virker en anelse påklistret. I modsætning til filmens bedårende facade og formidable actionscener savner Gibson og Farhad Safinias manuskript lidt bid.
Man kan sige, hvad man vil om Mel Gibson, og der er blevet sagt meget siden den skæbnesvangre dag 28. juli sidste år, hvor instruktøren blev anholdt for spritkørsel, før han pludselig fik et antisemitisk anfald, der har efterladt et uudsletteligt ar på mandens image. Men “Apocalypto” bør ses og fortjener at blive set som et fuldstændig selvstændigt værk uafhængigt af dens instruktørs personlige eskapader. Gibson er unægteligt en filmmager fra isse til tåspidserne, og “Apocalypto” er mandens indtil videre mest helstøbte, gennemførte spillefilm og forhåbentlig lang fra hans sidste.
#21 Old Son 17 år siden
Bevares, plottet kunne stå bag på et frimærke, men f-ck det. 5/6!
#22 Zabriskie 17 år siden
#23 Old Son 17 år siden
#24 filmz-rupert giles 17 år siden
En besynderlig film. Den vil frygteligt gerne være en slags Sodoma og Gomorra historie, men det drukner i action og tjubang. Tredje akt er nærmest Rambo med mayaer. Ikke synderligt originalt. Spændende er det vel på en eller anden måde, men hurtigt glemt. Jeg kan heller ikke se grunden til meget af filmens udpenslede vold. Jeg er selv glad for horrorfilm og dertil hørende splat, men her virker det lidt malplaceret og påtaget. Man skal konstant lige se lidt mere, end man normalt gør. Hvorfor? Ingen anelse.
Og så kunne jeg ikke lade være med at grine, da
Ufrivilligt komisk.
Og alligevel er jeg nu meget glad for at have set den, men sådan er der jo så meget. Den ligner ikke andre actionfilm, jeg har set. Ikke på overfladen, i hvert fald. Men mon det var Mels hensigt blot at lave en voldelig action-basker?
Mon dog.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#25 filmz-incubus 17 år siden
6/6 herfra. Ikke så meget at sige udover at det er en de bedste film jeg har set inden for de sidste par år.
Mht. voldsdelen, så synes jeg overhovedet ikke den var overdrevet på nogen måde. Blodmængden blev holdt på et niveau, der forekom realistisk i forhold til filmens sammenhæng.
#26 filmz-rupert giles 17 år siden
Som sagt er jeg ikke sart, når det kommer til filmvold. Jeg kan tage meget, og det kan endda være sjovt sommetider, hvis filmens univers lægger op til det. Men i den her film er det ikke sjovt. Det gør heller ikke filmen mere effektiv. Det vidner bare om en instruktør, der ikke kan holde igen, når det er nødvendigt.
Jeg har meget svært ved at se, hvad Gibson ville med den her film.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#27 jessup 17 år siden
#28 filmz-Enjoy 17 år siden
#29 filmkorn.dk 17 år siden
#30 filmkorn.dk 17 år siden
Imperial må have ligget inde med en meget meget dårlig kopi. Jeg synes det var mega tydeligt, at den var skudt digitalt.