“Batman & Robin” aflivede en succesrig franchise med ét kraftigt nådestød. Det må egentlig være filmens stærkeste force: at have hamret sømmet så hårdt ned i seriens kiste, at man ikke just øjeblikkeligt valgte at lade nattens ridder begive sig ud i biograferne igen. En sådan beslutning kunne have forseglet seriens skæbne for stedse. “B&R” kan sjældent beskyldes for at være kedelig, men den besidder hverken sjæl, følelser eller troværdig begejstring. Filmens billedside er en smule skuffende, men filmen lyder glimrende og ekstramaterialet er fint.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 filmz-Liou 16 år siden

Blandt de dårligste film jeg nogensinde har set... 1 ud af 6 herfra.
Gravatar

#22 kasper.jen 16 år siden

Freezer er for sej!! Clooney er også en genial skuespiller! Bare ikke som Batman!!!!!!!!!!! Uma Thurman er koml´plet latterlig i denne i bund og grund underholdende, men meget dårlige film. 3/6 for middelmådig underholdning.
Gravatar

#23 kill the bills 16 år siden

Det her er jo hortson sagaen bragt ind i batman universet. Hvad er det for en fetish med at stikke bat-logoer på alt ting? Er batman så egocentreret, at han griber hver mulighed for at voldkneppe alle sine ting med det ånsvage logo!!!! En film kan simpelthen ikke overleve på stupide one liners, bat nipples og ja Arnold der prøver på at være vittig. Jeg forbander den dag de tog Burton ud af batman universet!!! Jeg følte fysisk smerte da jeg så den her film, det var ikke blot et skridt i den forkerte vej, det var en freaking katastrofe for at sige det pænt.
Gravatar

#24 filmz-DocDoom 16 år siden

Jeg har netop genset Burtons to film plus 'Batman & Robin'.

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke kan se, hvorfor den så udskældte Batman & Robin partout skal spankes så meget, mens Burtons duo altid roses til skyerne. Jeg skal ikke hermed påstå, at B&R er et mesterværk, men det synes jeg bestemt heller ikke, at Burtons film er.

Burtons film gav nyt liv til Batman på lærredet, og omkring årtiskiftet 80/90 var hans film et velkomment pust, ikke mindst i kraft at det gotiske look, der introduceredes. B&R tilføjer bestemt intet som helst nyt hertil; omvendt kan jeg ikke se, at filmen er en hån mod det Burton har skabt (bortset fra The Bat-Nipples). Det gotiske Gotham er bibeholdt og endog meget flot udført, tilmed krydret med en god håndfuld cyperpunk

Der fortsættes med de samme karikerede og noget overspillede skurke, der i.m.o. hverken er bedre eller dårligere udført af Schwarzenegger og Thurman end af Phieffer, Nicholson, DeVito og Walken. Thurman's vamp-stil er til tider for meget af det gode, men er Catwomans ditto ikke også det? Guvernøren synes jeg er decideret i topform, både når han leverer sine oneliners, og når han sørger over den frosne kone.

Freeze's goons på skøjter er lidt fjollede, men på en tåbeligheds-skala når de hverken Jokerens solbrillebærende hangarounds eller Pingvinens raketbærende fjerkoste til sokkeholderne. B&R's største minus er de noget irriterende sidekicks i form af Robin og endnu værre Silverstone som den kække Batgirl, der kan det hele på den halve tid.

Da jeg i sin tid så Burtons første Batman film, var jeg imponeret. Den tilførte hele superhelte-genren en udmærket og velkommen cocktail af seriøsitet/humor, og jeg ville nok smide 5 stjerner efter den dengang. Bedømt med 2008-briller vil jeg nok give alle tre nævnte film 3½ stjerner. De er udmærket popcorn-underholdning med eksplosioner, humor og flotte kulisser, men der er meget lang vej til mesterværk-status for alle tres vedkommende.

De to seneste Batman-film fra Nolan vil jeg begge give 4 stjerner. For Begins vedkommende ville 5 stjerner være nået, hvis ikke actionscenerne var så slemt plaget af dårlig mtv-klipning, og for TDK's vedkommende ville det blive 5, hvis den havde været skåret mere stramt til. Jeg begyndte simpelthen at kede mig bravt hen mod slutningen; ikke mindst raid'et mod gidseltagerne i det mørke højhus fik mig decideret til at gabe og se langt efter salens grønne exit-skilte.

Batman Forever har jeg kun set en enkelt gang, og kan ikke huske andet end en noget overgearet Carrey i tights, hvorfor jeg vil afstå fra at anmelde den.

Da jeg gerne hører, om nogen skulle være enige, tillader jeg mig at smide denne post i et par Bat-tråde. Bær over med mig :-)
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#25 filmz-DocDoom 16 år siden

rettelse til #24: vil nok knibe begge Nolans film op på 4½ stjerne :-)
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#26 filmz-DocDoom 16 år siden

Enten er min (kones) computer ramt af forkølelse, eller også lider Filmz 3.0 af nogle børnesygdomme. Ovenfor i min #24 kan jeg se en stor del af teksten gentaget på brun baggrund. Det ser mærkeligt ud.

Iøvrigt crasher mine vinduer ofte på Filmz 3.0. Nu har jeg prøvet at læse Mumien 3-anmeldelsen uden held 5 gange!
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#27 Michael Andersen 16 år siden

#24 Jeg tror bare, jeg vil lade de [url= klip tale for sig selv ;)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#28 filmz-Kadann 16 år siden

#27 -

Haha, jeg havde helt glemt hvor mange skidte scener der er en den film.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#29 filmz-DocDoom 16 år siden

#27: Jeg ser din pointe, men jeg har svært ved at se, at du ikke kunne klippe en tilsvarende svada sammen af Burtons film. De er hverken bedre eller dårligere.
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#30 Patriarch 16 år siden

Sorry Doom... men du er altså på crack :D

Dette er absolut en af verdens dårligste film. Det er muligt man kan klippe alle film sammen til at se dårlige ud, men du finder ikke det samme råmatiale. Flyvende surfboards? Bat-Credit Card "Don't leave the Batcave without it?", Batman og Robin har skøjter når de klikker hæle sammen?

Du har simpelthen ikke ret når du siger det ikke er værre eller bedre. Der er ENORM forskel. Prøv lige at sum lidt mere over det :)

Batman og Robin minder mest af alt om 60'er TV serien. Det kan man ikke beskylde Burton for.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: