Det er aldrig sikkert, om klassikerne stadig kan leve op til hukommelsen, når man ser dem igen flere år efter. Men repremieren på “Blå” er et kærkomment gensyn med en absolut klassiker. Jeg hæftede mig specielt ved, hvor sindrigt konstrueret den er. Der er ikke et overflødigt shot eller nogen scener, der ikke tilføjer fortolkningslag til helheden. Efter gensynet genså jeg trilogiens to andre, “Hvid” og “Rød”. Det er rart at blive mindet om, hvorfor klassikerne og de store instruktører fortjener rosen.
#1 silegnaV 8 år siden
#2 Geekalot 8 år siden
#3 Gorman 8 år siden
#4 Kisbye 8 år siden
En god film bliver aldrig for gammel og Filmz eksisterede nok ikke for 23 år siden, så de kunne jo dårligt anmelde den dengang.
Det er en stærk og rørende filmog og min favorit i trilogien, som er noget man bør se. Fra hans franske periode, vil jeg også nævne "Veronikas to liv". Her spiller Preisner musik også en hovedrolle.
#5 paideia 8 år siden
#4 Jeg havde faktisk glemt, hvor højt jeg elsker Preisner. En af mine absolutte favoritter blandt filmkomponister.
#6 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
#7 Geekalot 8 år siden
#5 nåede slet ikke til linje 2og læse repremiere :), så bare BLÅ, så tænke jeg at jeg syntes jeg havde hørt den titel for 100 år siden, så der måtte være noget galt :)
#8 Kisbye 8 år siden
Panserkrydseren Potemkin? Gold Rush?
#9 Morten Vejlgaard Just 8 år siden
#10 Gorman 8 år siden